Trampedach er død

Bent Alsbo, herover, var en af Trampedachs venner og har fortograferet
ham både herhjemme og i Frankrig. Se mere her.

1.400 stjålne malerier fra Nazi-tiden
fundet hos 80-årig i München. 
Oldebarn af berømt dansk maler


Louis Gurlitt 1812-97. The Guadagna Valley near Palermo.
Signeret og dateret Gurlitt 54. Olie på lærred. 88 x 125 cm. Læs om maleren.
Solgt hos Bruun Rasmussen november 2012 for 90.000 kr. i hammerslag. (se auktionen)
Louis Gurlitt boede i Altona, som de dage var dansk. Han var uddannnet på
Kunstakademiet i København under C.W. Eckersberg og J.L. Lund.
Han var en flittig Charlottenborgudstiller, omkring 17 gange.
Den store samling, som efter sigende tæller navne som Canaletto, Picasso, Renoir,
Matisse, Toulouse-Lautrec og Chagall er gået i arv fra faderen, Hildebrand Gurlitt, 1895-1956,
hvis farfar var maleren Louis Gurlitt. Kunstværkerne stammer fra nazisternes tyverier
under 2. verdenskrig. De har siden foråret 2012 været i politiets varetægt, men sagen hemmeligholdt.
På nettet findes en hel del om sagen, her Der Spiegel.
 

Læs herunder:
Kunstnyt.dk stoppede
L.A. Ring og Lundstrøm-forfalskninger
Læs herunder:  
Få Derain-e-bogen gratis – Politikens FUPdeal – Grotesk kunstsvindel – Ægte eller ikke ægte Carl-Henning
Læs herunder:
Tjente 133 mio. kr. på Monet – Ny sag i Tyskland om kunstsvindel – Copyright på Jorn en parodi – Politiken
Genierne
fra Liberal Allliance venter
vi lige et par dage
med at »rose«
Ny fantompris for tre malerier af Francis Bacon

Christie's auktion 12. november 2013 blev auktionshistoriens mest indbringende, inklusive
salærer $691.583.000, i danske penge over 3,8 mia. kr. Francis Bacons trefløjs-maleri herover
måtte køberen betale $142,4 mio. for, danske kroner ca. 792 mio.kr. beløbet inklusive salærer.
Hammerslaget er på $125 mio. I danske kr. 706,1 mio. Det er højeste auktionspris nogensinde.
Men det bør dog noteres, at prisen er for tre malerier, hvert 198x147,5 cm.
Se alle resultater hos Christie's i New York

Warhol-rekord bringer ham i top 5

Andy Warhol 1928-87:
SILVER CAR CRASH (DOUBLE DISASTER).
Silkscreen ink and silver spray paint on canvas, in two parts
overall: 105 x 164 1/8 in. 267.4 x 417.1 cm.
Udført sommeren 1963.
Solgt 13. november 2013 hos Sotheby's i New York for omkring 522 mio. kr.
Højeste auktionspris for et arbejde af Warhol.
Se alle salg
 



Har det godt igen
Alle danske malerier
over 1 mio. kr.
Opdateret 24.9. 2013


Rubens 522 mio. kr.
Top 10 internationalt
(klik på billedet)
Opdateret 13.11. 2012
 

 

Abonnér på artprice.com.
27 mio. hammerslag fra 4.500 auktionshuse. 500.000 kunstnere. Årsabonnement fra €99.

 

17. november 2013
Det kunne umiddelbart
godt ligne et godt køb


Maleriet er gjort af Hugo V. Pedersen 1870-1959, som omkring 1900 var en af verdens højest betalte portrætmalere. Han er kendt som Rajahmaleren, fordi han i 12 år opholdt sig i Østen, hvor han portrætterede de indiske fyrster. Efter sigende skulle han på det tidspunkt have modtaget 80.000 kr. for et portræt, et beløb han selv senere har halveret til 40.000. De dage var 80.000 en formue, og omregnet til 2013-kroner ca. 5,5 mio. På et tidspunkt vendte Hugo V.P. tilbage til Danmark, og opstillingen er sikkert fra ca. 1950. I mange år har hans malerier været til at købe for en slik, men de rigtig gode kan godt løbe op i 90.000 kr., som et kostede hos Sotheby's i Paris for et års tid siden. I skrivende stund er der budt under 200 kr., men hvor billigt sælgeren slipper det, vides ikke. Tag til England.

16. november 2013
GROTESK SAG
Fik to hammerslag hos Lauritz.com, men de nægtede
at udlevere det købte ...


Endnu et eksempel på Lauritz.com's måde at behandle køberne. Læs mere om sagen.

16. november 2013
Det må have været et hestearbejde
at hugge 25 ens fugle ud i sten



Har Heide virkelig hugget 25 ens? Kan det overhovedet lade sig gøre? 1/25 betyder, at der er 25 af samme figur. Men det må være 25 unika. Eller hva'!
Kør i Havnen.

15. november 2013
Lauritz.com i "Hørsholm"
ved ikke, hvad proveniens betyder


"Proveniens: Dansk privateje", står der. Proveniens betyder, at man oplyser om tidligere ejere. At bruge "Dansk privateje" som proveniens er noget af det tåbeligste et auktionshus kan henvise til, da det ikke siger noget som helst om tidligere ejere. Alt sat til salg af danske sælgere må formodes at være i dansk privateje. Men hvorfor tror Lauritz, at det er malet af Otto Bache? Det ligner ikke noget af ham. Men der sidder et 10-kroners messingskilt på rammen. Det er åbenbart nok for Lauritz-eksperterne til at tro på det er Bache. Tag til "Hørsholm". 

14. november 2013
Av, Av, Av! Den er da helt gal ...


Billedet afviger ikke så lidt fra Zillens malestil og motiver. Blot et hurtigt kig på signaturen fortæller hvem maleren er. Og det er ikke Zillen. Smut til Roskilde.

13. november 2013
Sælgeren omtaler maleren som kendt, men ved ikke, hvem han er


Ebay-sælgeren: »This auction is for a simple, lovely, old framed oil on canvas painting by a listed Danish artist.  It depicts a couple of cows in the foreground of a hilly farm landscape with gray skies in the background.  The signature appears on the lower left corner.  It measures 20 x 13 1/2 inches.  In excellent condition«.
Maleriet er vurderet til 4.700 kr. I Danmark sælges et tilsvarende for ikke over 500 kr. Maleren er berømt for at male heste og køer, og signaturen har været kendt herhjemme i omkring 70 år. Tag til USA.

12. november 2013
Det er da vist ikke Vilhelm Bille


Kan det mon være en anden Bille? Hvad mener du?

11. november 2013
Lauritz-eksperterne klipper og fortæller og misinformerer


Der er ikke meget Tidemand over det fidusbillede. Vil man gengive noget fra et katalog, så klipper man det ikke i flere stykker, men klistrer det på i ét stykke. Maleriet herover stammer ikke fra nogen Moltke. Og så kan vi her på redaktionen ikke se noget på bagsiden skrevet i hånden. Smut til Vejle.

10. november 2013
Ikke malet af Aage Bertelsen


Aage Bertelsen malede slet ikke på den måde. Aage Bertelsen signerede slet ikke på den måde. Aage Bertelsen døde i 1941, hvor bolle-å'et slet ikke fandtes. Se det selv.

9. november 2013
Høj vurdering på 500 kg tung
skulptur af Store Robert


1.5 mio. kr. plus salær har Lauritz.com vurderet skulpturen til. Dyreste af kunstneren går tilbage til 1996, hvor Venskab nåede 2.9 mio. kr. i hammerslag hos Bruun Rasmussen. Den var så stor, at den måtte stilles op på Kgs. Nytorv. 11-12 meter i højden og en vægt på 18 tons kunne ikke komme ind ad døren i Bredgade. 1,5 mio. kr. er en høj vurdering, når man tænker på, at den næstdyreste Robert Jacobsen er 700.000 kr., også solgt hos Bruun Rasmussen, i 1990.
Se den hos Lauritz.com.

8. november 2013
"Ubekendt" i 40 år


Vi hjælper lidt for de rigtig kvikke: 1885-1955. Kig
7. november 2013
Let kendelig maler, fuldt signeret, og andet sted på Lauritz i flere dage ligget et af samme maler, ens signeret, og med navns nævnelse.


Vi hjælper lidt: Roneklint. Kig med.
6. november 2013
Ved at tilegne maleriet til J.F. Herring fortæller Lauritz.com potentielle købere, at det højst sandsynligt er et ægte Herring. Men det er en billig efterligning, og navnet bagpå tjener kun som misformation.


Tag en tur til Düsseldorf

5. november 2013
Verdens tredjestørste auktionshus har svært ved elementær research


Heritage: "VIGGO LANGER (American 1860-1942). September, 1935. Oil on cavas. 28x39.25in. Signed and dated lower right. Signed and titled verso".
Det tager ikke 10 sekunder at finde ud af, at Viggo Langer ikke er amerikansk maler, men dansk. Heritage har før haft problemer med en dansk maler, hvor de i første omgang solgte en Peder Mønsted-forfalskning for at være ægte. Her måtte de give pengene tilbage.
Se omtalen. Senere solgte de samme maleri som tilskrevet Mønsted. Men et falskneri kan aldrig være tilskrevet. Se salget. Se auktionen over Viggo Langer.

 

4. november 2013
Er det malerens signatur
eller blot koens navn?



Maleriet er usigneret, står der. Er det så koens navn herover, som er født i 1919? Undersøg det selv.

3. november 2013
De er set før på Lauritz, og vi tror
stadig ikke, det er originale oliemalerier af Grützner


De ligner mere olietryk. Eller kopier.
Se øverste, se nederste.


2. november 2013
Vi tror ikke, det er malet
af Godfred Christensen


Godfred Christensens penselføring var blødere, og signaturen ligner ikke hans. Kig forbi førerbunkeren.

1. november 2013
Seneste nyt fra Lauritz.com's
rodekontor i Aalborg
(Det er ikke Kunstnyt.dk som har linket forkert herunder. Det var Lauritz-Aalborg der rodede rundt i det. Vi ændrer ikke linkene)


Maleriet herover er ikke malet af Hans Agersnap. Det er signeret, som skrevet, men ikke af Hans Agersnap. 37x53 cm indikerer, at det er et maleri på bredkant, hvilket enhver kan se, det ikke er. Tag til Aalborg.

Maleriet herover er ikke af nogen ubekendt maler. Det er derimod af en meget kendt maler. Hvis nu de dygtige Aalborg-eksperter var endnu dygtigere, ville de hurtigt finde ud af noget interessant om de to malerier herover.
Tag til Aalborg.

Mere fra Aalborg: Nyproduceret i 1988


Tag til Aalborg

31. oktober 2013
To næsten ens malerier af Mogens Hertz vurderet ret forskelligt af Bruun Rasmussen og Lauritz.com

 Bruun Rasmussen
 Lauritz.com
Det kan diskuteres, hvilket der er bedst. Bruun Rasmussen har vurderet deres, som måler 60x81 cm, til 12.000-15.000 kr., Lauritz.com deres, som måler 60x92 cm, til 7.000 kr. Følg "dysten", klik ud for billederne.


30. oktober 2013
Når en fremmed hånd skriver
et navn på bagsiden, så er det hos Lauritz.com den maler


Vi tror ikke, det er malet af G.F. Clement. Det ligner ikke hans malemåde, penselføring. Og så er det usædvanligt med usignerede Clement-malerier. Se det

29. oktober 2013
De tog fejl forleden
Nu kniber det også for Solna
at se, hvem der har lavet
vasen herunder. Det er ikke Carl-Harry Stålhane


Ved man bare lidt om svensk kunsthåndværk, kan man ikke undgå at vide, hvem der har gjort vasen. Den er så karakteristisk, at det kun kan være én.
Vi hjælper lidt. Han døde i 2007

Hvorfor kender Flemming Have Poulsen
i Kolding ikke maleren? Lauritz har solgt flere af samme. Og signaturen burde være til at læse for fagets folk
(Vi har i dag fået en mail, der oplyser, at Flemming Have Poulsen er gået på pension. Så var det nok Leif Tingkær, som ikke kendte maleren, som nu er rettet)

Tag til Kolding.

28. oktober 2013
Jacob Bang har ikke designet "Palet". Det har Lauritz.com før fået fortalt, og de skriver endda selv et sted, hvem mesteren er


Smut til Vejle

27. oktober 2013
Han er en af Sveriges kendteste keramikere med et museum udelukkende for hans ting. Men svenske Solna kender ham ikke


Auktionshuset i Solna: "MINIATUR, keramik. Uppåt avsmalnande form med blåspräcklig glasyr. Signerad "SYL"?. Produktionsdefekt (glasyrmiss). Höjd 9.5 cm". Let genkendelig vase den pågældende kunstner med hans typiske glasur. Tag til Solna.

Er det virkelig malet
af Aksel Jørgensen?


Bruun Rasmussen, Århus: "1344/214: Aksel Jørgensen: Parti fra Skagen med ældre mand der spadsere på en sti. Sign. A.J. 08 1903. Olie på lærred. 31,5 x 28,5".
Vi synes ikke, det ligner Aksel Jørgensens malestil og hans måde at signere på. Kom han i øvrigt ikke først til Skagen i 1908? Rejs til Århus.

26. oktober 2013
Så fandt Leif Tingkær ud af, hvem maleren er. Flot!


Igen overgår vurderingsekspert Leif Tingkær Lauritz.com Odense sig selv

Maleren er absolut ikke ubekendt, og signaturen burde være læselig for enhver med 7 års skolegang. Havde Tingkær ydermere set sig omkring hos sine Lauritz-kolleger, ville han have opdaget, at et maleri af samme kunstner er til salg. Med samme letlæselige signatur og nævnt ved navn. Besøg Tingkær i Odense.

25. oktober 2013
Wladyslaw Chmielinski – en af
verdens mest forfalskede malere


I sidste halvdel af 1960erne og begyndelsen af 70erne væltede det ind på verdensmarkedet med Wladyslaw Chmielinski-forfalskninger. Hans polske bybilleder blev så populære, at efterspørgslen ikke kunne dækkes. Forfalskningerne er mere eller mindre godt lavet, det herover, som er en forfalskning, er så tæt på de originale, at selv kunsthandlere vil kunne snydes.
Men har man indsigt i malerens detaljer, hans bløde måde at føre penslen på og hans arkitetonisk korrekte fremstilling, kan man ikke narres.
Ebay-sælgeren: "Wladyslaw Chmielinski (Stachowicz) (1911 -1979) Polen. Winter in Warschau".
Navnet Stachowicz har Chmielinski brugt i enkelte malerier. Tag til Wien. Sælgeren er så venlig at lægge store forstørrelser frem, så det går lettere at afsløre falskneriet.

24. oktober 2013
Fupvurdering på 14.000 kr.
Sælgeren fik udbetalt 200 kr.


Læs mere her.

23. oktober 2013
Er De forvirret?


Ebay-sælgeren: "Oil painting by the well-known Danish artist Helge Helme 1894-1987".
Ebay-sælgeren: "In this auction we sell this beautiful signed oil painting by the known Danish artist A. krogh petersen. subject is old houses in Nuremberg"
Er det af Helme eller af Krogh P.? Smut til eBay.

22. oktober 2013
Signaturen på maleriet er ikke
et pseudonym for kendt dansk marinemaler


På nettet kan man flere steder læse, at maleren herover er identisk med kendt dansk marinemaler. Men det er han ikke. Selv på Copydan stod det i går, hvorfor Kunstnyt.dk henvendte sig til Copydan, som nu har fjernet oplysningen. Maleren er svær at finde i litteraturen, så Leif Tingkær og Flemming Have Poulsen er måske lovligt undskyldt, at de ikke kender ham. Lauitz.com

21. oktober 2013
Not believed ...


Ebay-sælger: "It is believed that this painting was done by the Danish artist Alfred Martens (1888-1936)".
Akvarellen er ikke malet af danske Alfred Mertens, som i øvrigt hedder Märtens. Han malede ikke på den måde, malede ikke den slags hollandske motiver og signerede ikke sådan. Gå til eBay.


20. oktober 2013
Den har længe været rivende
gal med med de tre

A. Jacobsen
A. Jacobsen
A. Jacobsen


 Ebay-seller: »WELL LISTED DANISH ARTIST A. JACOBSEN ORIG.OIL PAINTING RIVER STREAM FOREST. 19TH-20THE Century«

Maleriet herover er malet af ham, man i årtier har omtalt som Skov-Jacob. Og han signerede som vist. I årevis havde man hverken fornavn eller malerens årstal, men en dag kunne auktionshusene pludselig sætte både fornavn og årstal på: August Jacobsen 1868-1955.
Vi har undersøgt malerens identitet, og må med skam erkende, da vi også selv har gengivet årstallet 1868-1955, at det er forkert. Skov-Jacobs identitet er stadig uvis. Årstallene 1868-1955 refererer til den kendte norske maler, August Jacobsen. Det har også været på tale, at Skov-Jacob var identisk med Aage Jacobsen 1894-1970, som i adskillige år var medlem af Dyrehavens Malere. Men det er heller ikke ham.
Vi må derfor konstatere, at man fortsat ikke ved noget om Skov-Jacob. Skulle der blandt vore læsere være nogen med kendskab til Skov-Jacob, så lad os det venligst vide. Billedet herover vil sælger gerne have 12.000 kr. for. Et tilsvarende motiv og størrelse fik Bruun Rasmussen i 2005 42.000 kr. for. Gå til eBay.

19. oktober 2013
Om 10 år vil Lauritz.com's dygtige vurderingseksperter fortsat sælge Alfred Larsen, som ikke er Alfred Larsen

Ingen af de to malerier herover er malet af Alfred Larsen 1860-1946. Vi har snesevis af gange fortalt om forskellen på Alfred Larsen og Alfred Larsen. Men Lauritz-eksperterne er ikke helt lærenemme.
Kig med. Øverste og nederste.


18. oktober 2013
Uhadada!

Møntsælger Eirik Myge fra Skanfil Auksjoners forklaring er en sang fra de varme lande


Forleden solgte norske Skanfil Auktioner den østrigske pengeseddel herover for 760.000 NKR mod vurderingens kun 1.000 NKR.
Katalogteksten bestod kun af 10 ord, ikke et ord om, at sedlen er »sjælden«. Og ikke bare et lille billede af sedlen i det trykte katalog. Endvidere står der 1916, og ikke 1816, som sedlen er fra. Skandaløst.
Som det fremgår af sedlen er den udgivet i 2710 eksemplarer. Ved nogen, hvor mange af dem, der endnu findes?


Til Aftenposten fortæller Eirik Myge fra auktionshuset, at de havde valgt at lade markedet afgøre prisen og derfor kun havde sat sedlen til 1.000 NKR. Det er vist en værre gang sludder. Auktionshusets tackling af salget fortæller, at de ikke har undersøgt noget som helst. Havde de, ville de naturligvis ikke have accepteret at sælge den for kun 1.000 NKR, som de vitterligt har gjort ved den lave vurdering.
Man må betragte vurderingen som en skandale, og Myges forklaring som en dårlig undskyldning for en kolossal bommert. Tag til Norge.


17. oktober 2013
Rod på Lauritz.com's
rodekontor i Aalborg


Ikke noget peger i retning af, at billedet er malet af G.A. Clemens. Det er usigneret, men på rammen sidder et billigt messingskilt, som enhver kan klaske på. Bagpå sidder en maskinskrevet seddel med Clemens' navn, men den handler om et helt andet maleri. Eller rettere to. Målene er ikke de samme og der står, de er signeret. Så hvad skal den seddel bruges til? Og så kender de i Aalborg ikke talrækken, kan ikke trække 70 fra 2013. Kunne de, ville de ikke havet sat cd på. Klik.
 
Maleren hedder ikke Johannes Larsen

Så blev også den auktion annulleret

Nederste akvarel herover sælges for at være malet af Johannes Larsen. Men er den det? Nej, det er den ikke. Og det er det heller ikke signeret. Står der Johs. Larsen på signaturen herunder? Nej, vel! I øvrigt tror vi heller ikke fuglen er af Johs. Larsen. Klik her. 


16. oktober 2013
Maleren hedder ikke Edmund Fischer

Hverken malestil, motiv eller signatur minder om noget, man kender fra Edmund Fischers palet. Kig.

15. oktober 2013
Maleren hedder ikke Eyvind Olsen

Maleren hedder ikke E. Birk 
Maleren hedder ikke Carl Birksø 
Maleren hedder ikke Knud Lauersen


14. oktober 2013
Lauritz.com har fundet endnu en maler, aktiv efter sin død

Død i 2006, står der. Alligevel har Groth-Jensen  malet en hel del billeder efter sin død. Fx var han med på Koloristernes udstilling i 2012. Tag til Roskilde

13. oktober 2013
(Begge Lindström taget ud af auktionen)

Er Svendborg Auktionernes
to Bengt Lindström ægte?

Svendborg Auktionerne: »Olie på lærred: Komposition med ansigt, 64 x 54«.
Der findes ikke så få Lindström-forfalskninger solgt på nettet. I 2008 afsløredes flere, og Lauritz.com måtte slette en deLuxe-auktion, hvor vurderingen var 40.000 kr. og buddene nåede 31.000 kr.

Se billedet ved at klikke her og scrolle ned til 4. og 5. februar. Der er ikke tale om samme billede som i Svendborg, men de to dér, katalognummer
701 og 702 samt signaturerne ser ikke helt ægte ud. De bør undersøges.
Mens vi alligevel er i Svendborg, tror vi ikke et øjeblik på, at katalognr.
790 er Jens Søndergaard. Vi tror heller ikke, at katalognr. 798 har det fjerneste at gøre med guldaldermaleren Constantin Hansen. Endelig ligner katalognummer 35 ikke en ægte hvalrostand, men mere noget lavet af plastic.
Se Lindström og Svendborg Auktionernes øvrige numre her.

12. oktober 2013
Amatøragtigt
Svendborg Auktionerne annoncerer med et maleri af Paul Fischer. Men hvad er det for en Paul Fischer?


Svendborg Auktionerne: »Olie på plade: Skovparti med køer og bonde, 31 x 22,5. Katalognr. 797. Vurdering 25.000,- «
Herover den fulde katalogtekst. Enhver vil umiddelbart tro, der er tale om københavnermaleren Paul Fischer. Men det er der ikke. Paul Fischer malede ikke den type motiver, og som enhver der kan læse, kan se, er det ikke signeret Paul Fischer.
Svendborg Auktionerne er kendt for ufuldstændige katalogtekster. Det ligner et forsøg på bondefangeri, at nogen skal tro, der er tale om Paul Fischer 1860-1934. Det er der som nævnt ikke, og maleren hedder slet ikke Paul Fischer. Tag til Svendborg.


11. oktober 2013
Ubekendt, ægte eller falsk?
Vurdering 800 kr.
Hammerslag 110.000 kr.

Ifølge Leif Tingkær, Lauritz.com Odense, er maleren herover ubekendt. Skyldes det, at Tingkær mener, det ikke er den maler, køberen og andre mener, det er?
Eller ved han, hvem andre tror det er, men ikke selv tror, det er den maler? Er det den maler, som køber og andre mener, det er, så er der tale om en maler, som kan koste op til 2 mio. kr. Tag til Odense.


Og hvad er det så for noget?


Signerede og nummererede! Så er det jo den ægte vare. Men hvorfor oplyser Lauritz.com så, at det er billeder EFTER de to? Hvor ved de det fra? Er der tale om kopier, så er de begge forfalskninger. Det fremgår ingen steder på billederne, at det ikke er originale. Se Léger og se Matisse.

Vurdering
10. oktober 2013

Har maleren skiftet køn?

Hedder maleren nu Kerstin må maleren have været igennem en kønsskifteoperation for mange år siden, før 1971. Skal vi være rigtig morsomme, kunne vi finde på at skrive: Sylte kan man købe hele året. Var den morsom? Ja, måske når man ved, hvorfor det er morsomt. Det vender vi tilbage til. Det sker i Örebro.

9. oktober 2013
Falske smykker
Falske møbler
Falske malerier


Det gik hurtigt med at annullere

Lauritz-eksperterne har lige erkendt at have solgt falske smykker (læs her) og falske stoleben. Indirekte har de utallige gange erkendt at have solgt falske malerier, men aldrig så bombastisk som de nu erkender vedrørende smykkerne og stolebenene. De beskylder sælgerne, men de praler med selv at vurdere alt, hvad de sælger. De er altså ikke dygtige nok. Men det har vist aldrig været nogen hemmelighed.
Maleriet herover er ikke malet af Viggo Pedersen og er derfor en ægte forfalskning.

Og hvad maner man om signaturen herover? Er den lavet med spritpen af en 10-årig? Besøg de dygtige Herlev-vurderingseksperter og studer det falske.


Kan den gamle rokke rokke?

Man kan ikke rokke ved den kendsgerning, at den dygtige vurderingsrokkeekspert Leif Tingkær i Odense er svær at rokke ud af stedet.
Smut til Fyns land.

Hils også på Kunstnyt.dk's udsendte rokkeekspert

 
8. oktober 2013
Marstrand i Marstrand

Det er kolossalt svært at se noget som helst Marstrand i det billede. Den bør ikke være tilskrevet, men afskrevet ... som Marstrand. Kig forbi Næstved. 

Kør Godfred Christensen i havnen
og fisk en anden maler op ...

(Nu rettet til Georg Høeg)

Bruun Rasmussen, Havnen: »1342/71: Godfred Christensen: Seks motiver fra København. Sign. G. C. Daterede hhv. 1916, 17 og 18. Vandfarve. Bladstørrelse fra 27 x 21 til 20 x 27. (6)».
Her har Havnen skudt langt forbi målet. Godfred Christensen har aldrig malet på den måde, og han har aldrig signeret sådan. De seks akvareller er gjort af en anden maler, ikke så kendt, men typisk for hans stil og motiver. Kør i Havnen.


7. oktober 2013
Harald Pryn er faldet gevaldigt i pris herhjemme, men i London går det meget bedre

Foto: Christie's. Se auktionen
29. oktober 2013 er snebilledet herover af Harald Pryn under hammeren i Christie's South Kensington-afdeling i London sammen med et andet af Pryn til vurderingen £2.000-4.000, 35.000 kr. for højeste. Rekorden for et Pryn-maleri er £15.000, 132.000 kr., solgt af Sotheby's i 2006. Højeste pris i »nyere« tid, januar 2012, er hos Bonhams i London med £11.000, rundt regnet 97.000 kr.
På Christie's aution 29. oktober er flere danske malerier med. Lot nr. 502 Robert Panitzsch (havnemotiv) vurd. op til 15.800 kr., lot nr. 442 Gudmund Hentze og Henrik Schouboe (to portrætter) vurd. op til 17.600 kr., lot nr. 503 Sigvard Hansen (snelandskab) vurd. op til 13.000 kr., lot nr. 493 Simony Jensen (kortspillere, samme motiv set utallige gange) vur. op til 13.200 kr. samt lot nr. 488, to interører af Hans Hilsøe og William Henriksen, vurd. op til 13.200. 
Et andet sted i England, hos Williams & Son, vil de meget gerne have £40.000 for et Pryn-maleri, i danske kroner ca. 350.000 kr. Ja, de vil så!


6. oktober 2013
Helt overflødig proveniens

Her er tale om to ganske almindelige raderinger af Carl Bloch. Hvem har brug for at vide, at de har tilhørt en ukendt kunsthandler Spardahl? Skulle det være salgsfremmende at få oplyst? Næppe. Se dem.
 
5. oktober 2013
Modelfoto af abstrakt skulptur

Vurderet til 16.895 kr. uden kunstnernavn. Og billedet er ikke af den vare, som sælges, men et modelfoto. Det indikerer, at der er flere magen til. Men hvor mange? 10? 50? Eller måske 1.000?
Her på redaktionen mener vi, den skrækkelige skulptur mere hører hjemme i et havecenter på en hovedvej i provinsen end i et auktionshus. Kig med..


Hvor er noget af Gunnar Nylund og Rörstrand?

Vi kan ikke finde det. Kan andre? Prøv!

4. oktober 2013
Er skulpturen en ægte Ebbe?

Lauritz-com: »Axel Ebbe 1868 - 1941. Skulptur af bronze i form af stående nøgen kvinde, på firekantet sokkel dekoreret i Art Noveau stil. Antagelig udført ca. 1920. H. 91 cm«. 
Markedet myldrer med Ebbe-forfalskninger, nogle så små, at de er nemme at afsløre. Vi har skrevet om en før. Flere gange har auktionshuse måttet trække falske tilbage. En original skulptur af Axel Ebbe skal måle 67 cm uden sokkel. Her får vi at vide, den er 91 cm, men ikke om det er med eller uden sokkel. En skulptur måles altid uden sokkel, da disse som regel er af varierende størrelser. Se den solgte skulptur.

3. oktober 2013
Vi tror ikke morteren er fra 1400-årene. Vi tror den er flere hundrede år yngre og kun nogle få hundrede kroner værd

Følg auktionen i Malmö.

2. oktober 2013
Det tror vi ikke på ...

I 1870 var Tuxen kun 17 år gammel, hvorfor malerier af så unge kunstnere kan være svære at bedømme. Men vi mener ikke, det har Tuxen-kvalitet, selv ikke som ung, og signaturen er amatøragtig. Det er nemt at finde billeder, som kan minde om Tuxen og så bare klaske en LT-signatur på. I dette tilfælde bør der være en klar proveniens, ellers tror vi ikke på det. Se det.

1. oktober 2013
Det er vist ikke fra 1800-tallet

Kunstnyt.dk's berømte vurderingsmand ud i ældre møbler mener, at beskrivelsen af dragkisten herover skyldes, at Lauritz.com også mangler eksperter inden for møbelkategorien. Han mener, at årsagen til det »høje« hammerslag skyldes, at købe-eksperterne ved mere end Lauritz-eksperterne og måske har hørt om Jørgen Nielsen Blomsnider, berømt 1700-tals møbelsnedker. Det håndskrevne er ikke skrevet af møbelsnedkeren selv og fortæller ikke noget om møblets alder. I øvrigt står der ikke 1839, men klart og tydeligt 1889. Men møblet er fra midten af 1700-tallet. Kig. 

30. september 2013
En overvurderet
Mediterende kontormand

Skulpturen er vurderet til 9.695 kr.
Lauritz.com: »På denne vare svarer vurderingen til den hammerslagspris, som Lauritz.com forventer varen vil opnå, baseret på vores erfaring med tidligere salg af samme type vare«.
Herover ser vi igen Lauritz-koncernens berømte tekst.
Så spørger vi igen: Hvor har de den erfaring fra, at denne skulptur vil opnå næsten 10.000 kr.?
Det er i hvert fald ikke fra Galleri 5000 i Odense, hvor den samme skulptur koster 7.500 kr.
Vurderingspriser i auktionshuse plejer at være et godt stykke under galleripriser. Her er Lauritz.com
et godt stykke over galleripris. Tag til »Hørsholm«.


29. september 2013
Nu skal der snart gang i buddene, hvis samme hammerslag fra 2004 skal nås

Vurderingen på Edvard Petersens maleri er sat til 200.000 kr. plus 20% salær. I skrivende stund søndag kl. 00:30 er højeste bud 52.000 kr. afgivet 22.9. Det er et pænt stykke fra hammerslaget i 2004 for det samme maleri hos Bruun Rasmussen i Vejle, som lød på 260.000 kr. Auktionen slutter 30.9. kl. 14:10. 
Følg den.


28. september 2013
Vil du betale 100.000 dollars
for et fotografi af van Gogh's
Dr. Gachet?

Det forlanger en sælger på eBay. Fotoet, gengivet på en plade, 122x147 cm, har hængt hos Christie's i New York. $100.000 er i danske kroner omkring 550.000.
Som bekendt var van Gogh's maleri i 14 år verdens dyreste, solgt i 1990 for $75 mio., 470 mio. kr. Det købtes af japaneren Ryoei Saito, som truede med at brænde det, når han døde. Det gjorde han i 1996. Officielt har ingen set maleriet siden 1990.
Rejs til New Jersey i USA.


27. september 2013
Langt ude i skoven ...
Vi lærer Lauritz-eksperterne, hvordan fagfolk researcher

Lad os starte med billedtitlen. Nu er der normalt flere end 6-7 træer i en skov. Altså duer det ikke at kalde det skovparti. Hvad kan vi så kalde det? Vi kan fx kigge på bagsiden, hvor der er en udstillingsseddel fra Charlottenborgs Forårsudstilling med årstallet 1914. Her på redaktionen har vi kataloget, men har man ikke det, lever vi midt i en internettid. Vi foreslår, at man klikker ind på Danmarks Kunstbibliotek og i »Søg i biblioteksbasen« skriver Charlottenborg 1914. Så kommer man ind på udstillingen i 1914 »Online adgang«. Man trykker så på »Se materialet«, derefter »Åbn kilde i et nyt vindue« ... og vupti, så sidder man med kataloget foran sig og kan blade til man når Hans Dall. Så kigger man på femte billede, som har nr. 113. Det hedder ikke »Skovparti«, men »Aftenbillede. Tisvilde«. Det kunne man så kalde det. Og man har endda gengivet originaltitlen. Smut en tur til Odense, hvor Lauritz.com's berømte vurderingsekspert Leif Tingkær skriver sine berømte billedtekster.

26. september 2013
Ole Bole Charles de Gole

Er det virkelig Charles de Gole? Tag til Helsingør. 

Vejen går til Nøddebo
– og til Örebro ...

Måske er maleren ukendt i Örebro (hvilket vi ikke tror), men i Danmark kender de rigtige eksperter ham.
Kig forbi i Örebro


25. september 2013
Ubekendt i Herlev men
ikke på Frederiksberg

– hvor kunstneren har udstillet

Vi hjælper langt ud over det normale. Billedet og derved malerens navn findes her. God jagt!
Selv tak! Bare tre flasker, Bengt!
Tilføjelsen herunder direkte skrevet af efter Kunstnyt.dk's side. Men det er også helt i orden, Lauritz fik jo linket til siden. Og imponerende nok fandt de det rigtige maleri. Stor ros.:

»Tre piger, Jenny Claudine Harriet Salicath 1867-1944 cd, Olie på lærred, sign. Salicat samt dateret 1911. 76 x 88 cm. NB: Kunstnernavn tilføjet d. 25/9. Proveniens: Tetzen-Lunds samling bet. nr. 64. samt stemplet: Winkel & Magnussen.
Solgt på Grosserer Chr. Tetzen-Lunds dødsboauktion, hos auktionshuset V. Winkel & Magnussen d.10. juni 1936, auktion nr. 200, nr 62. Charlottenborg, København, som nr. 62 for kr. 300«.
Besøg Bengt Sundstrøm i Herlev.


24. september 2013

Så blev også den rettet. Delvist. Billedet er stadig signeret Carl May. Påstår de i Esbjerg.
Det er simpelthen for dumt ...

Ingen i noget auktionshus i hele verden ville registrere maleriet herover som malet før 1822. Ingen malede på den måde dengang. Maleren hedder ikke Carl May, og det er det heller ikke signeret. Den rigtige maler døde ca. 130 år senere.
Besøg Lauritz-eksperterne i Esbjerg


Har man udstillet på KE, på Charlottenborgs Forårsudstilling og omtalt i Weilbach, så kan man vist ikke påstås at være helt ubekendt
– lige bortset fra hos Lauritz


Smut en tur til Lauritz i Helsingør og se den top-og bundløse dame. Vi plejer at hjælpe: Faderen var cigarmager og moderen hed blandt andet Caroline.

23. september 2013
Og hvad er det
så for et billede?

Tag til Kina
Ebay-seller from China: »Soren Kierkegaard Danish Philosopher, Theologian, Poet OIL PAINTING ON CANVAS. Reproduktion. Buy it now 325 kr.«.
Da sælgeren er fra Kina, må det formodes, at maleriet er kopieret i Kina. Bedømt ud fra gengivelsen på nettet er det en godt lavet kopi. Sælgeren opgiver ikke noget navn på kopisten. Men det mindste sælger kunne have oplyst var det originale maleris kunstner.
Det kan du se her.
Der kan åbenbart ikke linkes til siden. Men der står:
»Søren Kierkegaard. Maleri fra 1902 af Luplau Janssen (1869-1927). Frederiksborgmuseet«.


22. september 2013
Det litografi turde vi ikke købe
– kendt som forfalsket


Vær varsom med Appel-motivet herover. Det er i massevis forfalsket. Det er ikke sikkert det herover er det, men man kan ikke være sikker. Læs her hvorfor.
Se det på Lauritz.


21. september 2013
Vi tror ikke, det er malet
af Viggo Pedersen

Signeret V. Petersen, skriver Lauritz.com's læsestærke vurderingseksperter. Så vidt vi kan se, er det signeret Viggo Pedersen. Men signaturen ser noget forkølet ud. Og selve maleriet ligner ikke Viggo Pedersen. Studér det selv.

20. september 2013
Fra Lauritz.com's homepage:
»Lauritz.com lever af at være eksperter. Det er naturligvis vores opgave at detektere, hvis en kopivare forsøges solgt på auktion. Hvis man køber en vare på Lauritz.com, som efterfølgende viser sig at være en kopi, er der selvsagt tale om en meget beklagelig fejl. Køber er i så fald dækket ind af vores ægthedsgaranti. Det betyder, at handlen går tilbage og køber får sine penge retur«.

Maleriet herover er direkte kopieret efter Wladyslaw Chmielinski. Selv om det ikke snyder de dygtigste eksperter, er det så godt lavet, at det i forkerte hænder er egnet til fup. I forvejen er der hundredvis af Chmielinski-forfalskninger på markedet, og det er bare at fjerne Blanchi-signaturen og sætte en falsk på. Se kopien.
 

19. september 2013
Er tingene fra
før eller efter 1947?


Teksten herover er rettet. Læser man den første og nu den rettede tekst, er man i tvivl om de er lovlige fra før 1947 eller ulovlige efter 1947. Ganske vist skriver Lauritz, at Cites-tilladelse medfølger. Men i den rettede tekst er de nu kun fra 1900-tallet, før var de fra første halvdel af 1900-tallet, altså før 1947. Er du forvirret, så læs hvad Nicklas Cederqvist skriver. Han kalder Lauritz.com for Cirkus Lauritz. Læs her.

18. september 2013
Typisk motiv og typisk signeret
– alligevel kender de ikke maleren hos Lauritz i Næstved

Vi hjælper lidt: »Det er sommer, det er sol, og det er søndag«. Siger det noget? Besøg familien Dinesen.

Så blev også den rettet. Var det bemærkningen om søndag, der fik klokkerne til at ringe i Næstved? Som bekendt var N.P. Rasmussen skolelærer, hvorfor han altid malede om søndagen og derfor omtales som Søndags-Rasmussen.


17. september 2013
Vi researcher altid grundigt

Men ledte forgæves i flere timer

Vi her på Kunstnyt.dk har mange gange været i Lyngby, men huskede ikke, at der var lyngbybakker. Derfor drog vi i samlet flok (da vi var mange nok) til Lyngby, men trods et par timers rundtur i byen og nærmeste omegn, lykkedes det ikke at finde bare en lille bitte lyngbybakke. Men de må jo være der, når verdens dygtigste researcher fra Lauritz.com viser dem. Har du kendskab til ovenviste landskab med lyngbybakker i Lyngby så skriv til den dygtige forbrugerombudsmand og ros Lauritz.com. Kig her.

Vi har også forgæves ledt
efter scener fra Kristi liv

Kan du finde scenerne? Led her.

16. september 2013
Kunstnyt.dk afslører amerikansk topsælger
som fup- og fidusmager


Top-rated ebay seller: »E Birk was very talented artist from Denmark who has created a magnificent landscape painting mostly in Holland .It is very rare find! Most of the gallery in USA and Europe estimate his work to be in the range of 2000 to 5000 dollars.It is a large work with the very desirable windmill seen!!! That particulate  work can be easy his masterwork! Great investment or collection add for a offspring to enjoy«
Uden at komme galt afsted kan man anklage sælgeren for at være en svindler af rang. E. Birk er pseudonym for Einar Bøgh Jessen 1907-1977 og var bestemt ikke nogen talentfuld maler. Sælgerens tekst er rendyrket fup og svindel. Det er et maleri i 200-300 kroners klassen, og ingen seriøse gallerier kunne drømme om at vurdere det til $5.000, omkring 28.000 kr. Hvorfor mon han vil sælge til ca 2.000 kr., hvis han kan få næsten 30.000. Hans næste træk bør være: Gå direkte i fængsel.
Besøg svindleren på eBay.

 
BR i Århus har svært ved
at se forskel på et M og et W
– og se hvem maleren ikke er

Billedet herover er ikke gjort af Willy Bille. Han malede overhovedet ikke på den måde og signerede helt anderledes, ikke M. Bille. Som er en helt anden maler og svær at finde i litteraturen. Tag til Aarhus.
Willy Bille blev ændret til Ubekendt, men de to billeder solgtes ikke. Vi fortæller hvem maleren er: Det er signeret MBille, som står for Mimi Marie Nielsine Bille. Hun er født i Oslo i 1868, men vi kender ikke hendes dødsår. Måske var det noget for nogen at researche.


15. september 2013
Er nogen god til at tælle?
Hvor mange munke er
der på billedet?


Tæl selv.

14. september 2013
Fremstår med brugsspor

Bangs Le Klint-standerlampe
med plisseret skærm


Fremstår med brugsspor! Ja, det skal man lige love for. Den plisserede skærm er slidt helt ned til stellet.
Se det med egne øjne.


Vi tror ikke, Karl Larsen har malet maleriet. Eller rettere: Vi ved, han ikke har. Det skyldes, at vi ved, hvem det er ...
(Rettet til det rigtige: Knud Laursen)

Bruun Rasmussen, Havnen: »1339/576: Karl Larsen 1897-1977: "Susanne syr". Sign. KL. Olie på lærred. 91 x 66«. En anden maler signerer KL. Og ham er det. Kør i Havnen.

13. september 2013
Er det nu også rigtigt?
Lauritz.com: »Vores besøgende byder på din vare – 97 % af alle varer sælges
i første omgang, og typisk indenfor 7 dage«.


Vi tjekkede en tilfældig gruppe, smykker, under hammeren 11.9. fra kl. 9:54 til 11.9. kl. 20:49. Der var 178 afsluttede auktioner, 58 fik hammerslag, 120 solgtes ikke. Det er et pænt stykke fra 97%, faktisk kun 48%, under det halve af påståede. Vi tjekkede så de første 20 af de solgte. Her var vurderingerne lige under 245.000 kr. inklusiv salær og gebyr.
Samlede hammerslag på de 20 salg var 43.462 kr.


12. september 2013
»Til kunstnyts redaktion vedr Krøyer akvarel.
Tak for Deres indlæg på kunstnyt vedrørende ovennævnte akvarel. Jeg sætter pris på Deres informative og spændende hjemmeside om kunst, som jeg ofte læser med på. Da man på Kunstnyts redaktion sætter spørgsmålstegn ved akvarellens ægthed, har jeg valgt at fjerne den fra nettet, og få den vurderet af en dansk ekspert.
Med venlig hilsen Rasmus Glensbo
«

Er det en ægte Krøyer?

Akvarel til salg på Artprice.com som malet af P.S. Krøyer, ca. 1890, 22x16 cm. Sælger er Rasmus Glensbo, Svendborg, som er svær at finde. Det samme er Galleri Epikur, som også er nævnt på Artprice.com. Der medfølger et certifikat fra http://www.elsinorefineart.com/, der ligger i Salem i Oregon, USA. Hvorfor de skulle have forstand på Krøyer derovre, fortæller historien ikke noget om. Certifikatet ville nok være mere troværdigt fra en Krøyer-ekspert herhjemme. Men der er ikke meget i billedet, som minder om Krøyer, hverken malemåde, motiv eller SK-signaturen, der godt nok ligner en af Krøyer, men ikke placeringen på billedet. Det er pærelet at efterligne en SK-signatur. Vi tror ikke et sekund på, det er en ægte Krøyer. Det kan købes for $5.546, nok 5.500 for meget. Det er svært at linke til de enkelte sider på www.artprice.com

11. september 2013
Hvorfor viser Lauritz.com seddel med Eckersbergs navn
bag på et maleri, der ikke er malet af Eckersberg?

Det sælges som ubekendt, men er det meningen, at nogen skal tro, det er Eckersberg? Hvad det absolut ikke er. Det lugter. Hvorfor dækker man ikke bare navnet til? Set billedet.

10. september 2013
Det skal nok blive sjovt

Lauritz.com's professionelle vurderingseksperter ud i kostbare smykker inviterer til vurderingsaften 17. september

Lauritz.com's smykkevurderingseksperter hører til de dygtigste i verden. Smaragd'en herover fx vurderede Lauritz-eksperterne til 126.095 kr., mens den blev budt helt op i 19.000 kr., som sælger skal betale 12% af, tæt på en tiendedel af vurderingen til udbetaling.
Det kan ses her. 


Ikke nogen berømt maler, men nem at vurdere for professionel

Signaturen er så »flagrende«, at den er nem at vurdere for en professionel vurderingsekspert, og fordi den er set flere gange. Også på Lauritz, hvor det rigtige navn har været nævnt. Vi hjælper lidt: Maleren ville i dag have været lidt over 100 år, havde han levet. Kig med.

9. september 2013
Lauritz.com's vurderinger
på tæpper har ikke noget med vurdering at gøre

Lauritz.com: »På denne vare svarer vurderingen plus salær til den pris, Lauritz.com mener, at varen vil koste i en butik eller andre salgssteder«.
Ingen seriøse auktionshuse nogen steder vurderer ud fra butiks-eller galleripriser. Tusindvis af Lauritz.com's hammerslag gennem årene viser, at husets vurderinger på tæpper er ren Gøg og Gokke og Ebberød Bank i forstørret udgave. Tæppet herover, som blot er et ud af tusindvis af eksempler var vurderet til  7.266 kr., men fik hammerslag på 427 kr. Sælgeren fik altså kun 177 kr. fratrukket gebyret på 250 kr.
Se den skævknækkede vurdering.


8. september 2013
Nu må de bestemme sig!

Litografi og aqvatinte er to vidt forskellige former for grafik. Så Lauritz.com i Roskilde må bestemme sig, om det er et litografi eller en aqvatinte. Se med.

7. september 2013
Lauritz.com: »Lauritz.com lever af at være eksperter«

Kunstnyt.dk: Vi synes ikke, det ligner noget af Eva Weis Bentzon. Vi synes heller ikke, det ligner en akvarel. Vi synes slet ikke, signaturen ligner Eva Weis Bentzons. Vi synes det er noget værre rod. Men på den anden side, så lever Lauritz jo af at være eksperter. Hvad mener du selv?

Vi tror ikke, det er malet
af Elisabeth Karlinsky

Hverken motiv, malestil eller signatur minder om Elisabeth Karlinsky. Hvad mener du selv?

Hvor er vasen signeret Jais?

Det er anden gang vasen er til salg hos Lauritz, og anden gang, Lauritz-eksperterne fortæller, den er signeret Jais. Men de oplyser ikke hvor. Kan du hitte den? Til salg i Herlev-afdelingen.

6. september 2013
Lauritz.com:
»Vi har et standpunkt til nogen
fortæller os noget andet«

Herover efter rettelsen. Herunder før.

Hvordan Lauritz-eksperterne kan sætte cd på, ved de kun selv. De kender ikke maleren, og 20. årh. er hele 1900-tallet. Se den nye Olsen.
Og så skal det lige bemærkes, at auktionen uden videre fortsætter under samme varenr., så ingen kan se, det først solgtes som ægte af marinemaleren Alfred Olsen. Scroll ned til 1. september, da vi første gang skrev om salget.


5. september 2013

Lauritz.com's verdensberømte vurderingseksperter udtaler:
»Ægte uforfalsket maleri af Emilie Mundt«

Kunstnyt.dk: Ægte uforfalsket maleri
– bare ikke malet af Emilie Mundt.

Vi hjælper lidt: Malerens mor hed Emilie. Kig med.

4. september 2013
Policen kom på besøg
Den kendte svenske vurderingsekspert Nicklas Cederqvist anklagede på sin hjemmeside auktionshuset Uppsala Auktionskammeras seneste auktion
for at være en katastrofe


Det resulterede i, at politiet konfiskerede en række elfenbensfigurer.
Læs om sagen i UNT og Dagens Nyheter. 
Følg også med på Nicklas Cederqvists egen side.


Kopi, ægte eller falsk?

Lauritz-eksperterne betegner det som tilskrevet, mens der på bagsiden står, det er ægte. Det kan ikke være begge dele. Når det solgt, fremstår det som ægte pga oplysningen på bagsiden. Er det ikke et ægte Hofmeister, så er der tale om en overtrædelse af copyright-rettigheder. Det er forbudt at kopiere et maleri med ophavsret, men det er ulovligt at sælge det som ægte. Det sker ikke her, men følger Lauritz-com's katalogtekst ikke billedet, står der på bagsiden, at det er ægte. Se det hele.

3. september 2013
Varde Varde? Ja, det varde ...

Bruun Rasmussen, Havnen: »1336/91: Emilie Mundt: Sommerdag i Sorø. Sign. E. Mundt 1909. Olie på lærred opklæbet på malepap. 26 x 31.«
Samler man på malerier fra Sorø, skulle man nok ikke af den grund have købt maleriet herover. Det er nemlig ikke fra Sorø, men fra Varde, nærmere bestemt Smedegade. Der er tale om en såkaldt replik, det originale hænger på Varde Museum og er malet i 1886. Det aktuelle maleri har i beg. af 1990erne hængt i Varde Bank, som på et tidspunkt krakkede.
Se det i Havnen.


En rigtig krammer
Det ligner vist ikke Aage Strand

Det vil sige, ansigtet på personen til højre kunne godt minde om Aage Strand. Men vi tror, det er en helt anden maler, som signerede med samme initialer, AS.
Vi tror, hans far var rebslager og at maleren udstillede et væld af steder, bl.a. på KE og Charlottenborg. Både Strand og maleren, som herover ikke er Strand, er omtalt i Weilbach, den danske billedkunsts bibel.
Tag straks til Næstved.


2. september 2013

Portræt af Lauritz.com's førende vurderingsekspert.
Og det er ikke engang løgn ...


Vi kender ingen maler ved navn Kai-Erik Petersen. Men det er i hvert fald ikke ham, som har malet dette. Han hedder ganske vist Petersen, men ikke Kai-Erik ... heller ikke Karl Einar


Besøg Lauritz.com i Herlev.

Brevpresser med trækpapir

Den er morsom. Se den selv ... også at finde i Herlev.


Bang er Bang ... men ikke den Bang

Da Palet blev fremstillet var Jacob Bang død. Her har Lauritz.com-eksperterne i Roskilde glemt at tjekke deres egne oplysninger, som de har stående et sted, let at finde. Led selv. 


Vi har ændret teksten til: Ikke originalt signeret, kun i trykket

Besøg Leif Tingkær, som søger ny vurderingsekspert

Lauritz.com: »Brendekilde-kopien blev annulleret, da der er opstået tvivl om, hvorvidt maleriet kan være malet af Brendekilde« (Scroll ned til 28. august)

1. september 2013
Ak ja! Det er ikke malet af
I.H. Brandt og ikke signeret I.H.B. Igen kniber det både med vurdere maleri og at læse


Kig forbi Lauritz i Roskilde

One more skævert, da det ikke er malet af den Alfred Olsen og ejheller signeret Alfred Olsen

Kig forbi Lauritz i Helsingør

Tinkrus af sølv ...

Auktionen herover overlevede hele forløbet uden at blive rettet. Tinlåget er ikke af tin, men af sølv med klokkeklare sølvstempler. Se det med egne øjne hos vurderingsekspert Dinesen i Næstved.
 
31. august 2013
Kender de i Havnen
ikke forskel på prismer
og elektriske pærer?

Bruun Rasmussen, Havnen: »Stor Lysekrone med talrige prismer af klart glas, nedhængt i kegleform. Udført hos Arnold Montrose Dernier-Hamlyn, London, 1986. Model no. 247/800. H. 75. Diam. 75. Proveniens: Hotel Sheraton, København.«
Er det kun os, som ikke kan se nogen prismer? 
(Det var et forkert foto, Havnen havde gengivet. Derfor var det svært at se prismerne).
Se det rigtige foto


30. august 2013
Blev Den Lille Havfrue solgt?

Hammerslag 445.000 kr. + 20% salær + gebyr 95 kr.
Hvem betaler 534.095 kr. for en skulptur, der magen til kan købes for 237.500 kr., som den kan erhverves for hos Eriksens arvinger? Næsten 300.000 mere!


29. august 2013
Det bliver værre og værre
Her er den helt ude i hampen

Kig engang! Øverste maleri er ifølge de berømte vurderingseksperter fra Lauritz.com malet af Niels Christian Daugaard. Nej, det er det ikke. Er man som fagmand mere end tre sekunder om at placere det rigtige navn, bør man fyres. Motiv, malemåde og farver peger kun hen mod én maler, og det er ikke Daugaard, som ikke maler den type billeder. Og det er i øvrigt ikke signeret Niels Daugaard.
Så er der billedet nedenunder. Det er korrekt nok malet af Valentinusen, men med Daugaards navn og årstal lige neden under. Og morsomt er det, at det sælges som nyproduceret vare skønt Valentinusen ikke har malet i omkring 30 år.
Øverste maleri og nederste maleri.


28. august 2013
Hvor i alverden blev Brendekilde-kopien af?


Kan man uden videre annullere en auktion uden at fortælle det til byderne? Hvorfor er denne auktion annulleret? Har man fundet ud af, at maleriet ikke er en kopi? Eller hva'? Billedet kan ikke søges på Lauritz, det er pist væk. Kun hvis man kender varenummeret, kan det spores. Det er 3102096.
(Scroll ned til 24. august og se, hvad vi skrev)


Vores flintlåspistolekspert
siger, det ikke er en flintlåspistol

Rejs til våbenekspert Dinesen i Næstved.

Den fik de heller ikke
puttet i deres store arkiv

Lauritz.com: »Axel Søborg 1872-1939. Landskab fra Smaaland, Sverige. Sign. med monogram. Olie på lærred. 37 x 46 cm.«.
Ingen maler hedder Axel Søborg. Det fortalte vi for ikke så længe siden.  Se, hvad Lauritz ikke kan se.
 
(Og igen ser vi, det kniber med at læse)

27. august 2013
Nicklas Cederqvist kalder auktionen i dag hos Uppsala Auktionskammera for en katastrofe. Husets eksperter lader for en stor dels vedkommende byderne selv vurdere tingene

Herover et af de mange eksempler, hvor potentielle kunder selv skal finde ud af, hvad det er.
Selv skriver auktionshuset: »Här kan du enkelt och snabbt få dina föremål värderade av några av Sveriges ledande experter och värderingsmän. «
Læs her, hvad Nicklas Cederqvist mener om dagens netauktion, der begynder kl. 10.
Se auktionen i Uppsala.


Igen et eksempel på, at Lauritz-eksperterne ikke
kan læse læse-let-tekster

Man tror, det er løgn. Men nej, ikke når det drejer sig om Lauritz-eksperterne. Maleriet herover er ikke alene fuldt signeret, men med signaturen så tydeligt skrevet med blokbogstaver, at man skal være totalt læseretarderet, kan man ikke læse den. Se selv.

26. august 2013
Fordi et maleri er signeret E.O. og nogen har skrevet navnet bagpå, behøver det ikke være af Erik Ortvad

Alfi 321 Tyskland, eBay: »Erik Ortvad (1917-2008) abstrakte Person Sig. Bekannter dänischer Cobra- Künstler, abstr. Surrealist«.
Ligner det et maleri af Erik Ortvad? Det synes vi ikke. Men det sælges det for på eBay.«
I skrivende stund har to budt, en 1 euro, en anden 1,50 euro, under 10 kroner. Det er ikke meget for en berømt dansk cobrakunstner. Nu kan det måske skyldes, at ingen tror, det er malet af Erik Ortvad.
Tag en smut til et sted i Tyskland.


25. august 2013
Der er ikke en millimeter
van Gogh i det maleri

eBay-sælger JB Antiques & Arts (et sted i USA): »This painting is shown at Christies Amsterdam and this Painting is or By Van Gogh or from a(n) other very important impressionist. This is what the experts from Christies say about this work«.
Vi tror ikke et sekund på, at nogen hos Christie's har sagt sådan. Der er intet, absolut intet, hverken van Gogh eller nogen betydningsfuld impressionist i det billede. At vurdere det til 2,5 mio. kr. er knald i låget.
Det behøver absolut ingen som helst form for undersøgelse. Enhver skoleelev kan med det samme se, at så klodset en komposition og så kedelige farver ikke er udført af nogen stor kunstner. Tag til USA.


24. august 2013
Fremragende Brendekilde-kopi
– hvis det er en kopi

Afgør det selv. Tag til Herlev.

23. august 2013
Spar 77% på Hillo ...

Nej, det er ikke på det fantastiske maleri herover. Det er på et af den fantastiske malers fantastiske foredrag, som kan købes gennem Politikens fantastiske SPOTdeal, som er kendt for at sælge noget, man ikke får. Se det selv.
I dette aktuelle tilfælde er det et foredrag, hvor du får en uforglemmelig oplevelse (ifølge Politiken) med Per Hillo. Normalprisen er 1.295 kr., men SKROTdeal kan sælge dette fantastiske foredrag for kun 295 kr.
Det annonceredes i Politiken i går, men ikke hvor det foregår. (Er det mon på Statens Museum for Kunst?). Se maleriet herover.
Her på Kunstnyt.dk er vi meget kede af ikke at have tid til at høre Hillo fortælle, hvordan han maler sine fantastiske malerier og laver sine fantastiske skulpturer.


22. august 2013
Så blev også den rettet

Men vurderingen er fortsat 800 kr. for alle tre. På nettet kan de findes til 2.000 kr. stykket, i alt 6.000.

En enkelt til ...
En af Danmarks topberømte moderne kunstnere er totalt ukendt af Lauritz.com's vurderingseksperter

Han er en af de mest omtalte i Weilbach, to en halv  side. Hans udstillingsliste er tre gange større end en smørrebrødsseddel fra Ida Davidsen. For en ægte professionel i branchen tager det kun den tid det tager øjet at fange billedet at registrere kunstneren. Især billedet til højre er så karakteristisk for kunstneren, at kender man ikke straks det, så var det måske bedre med kontanthjælp. Se en af Sundstrøms enkelte fejl.

21. august 2013


Se her en af de mange enkelte fejl Bengt Sundstrøm er ked af. Scroll ned og ned og ned og se enkelte andre.
(Fotoet er fra TV2 Dags Dato 7. oktober 2007). Udsendelsen ligger vist ikke mere på nettet)


Kunstneren hedder ikke Gerhard Steffe
– og det er det heller ikke signeret

Se det med egne øjne. Smut til Lauritz i Helsingborg.

20. august 2013
Kan man regne med denne tekst?
»På denne vare svarer vurderingen til den hammerslagspris, som Lauritz.com forventer varen vil opnå, baseret på vores erfaring med tidligere salg af samme type vare.«
Nej, det kan man ikke. Det har vi dokumenteret gang på gang. Se et af eksemplerne herunder.


Auktionen herover slutter 22.8.2013. Vurderingen er sat til 20.000 kr. + salær og gebyr, i alt 24.095 kr.
Det var også under hammeren i januar 2012, vurderet til 5.000 kr. og med et afsluttende hammerslag på 4.500 kr. Herunder. Se salget dengang.


Nu kan sige, at en vurdering på 5.000 kr. for et af Rosenstands berømte motiver er en meget lav vurdering. Og at det kunne sælges for kun 4.500 kr. er ubegribeligt. Vurderingen på 20.000 kr. plus det løse forekommer mere korrekt. Men det er en kendsgerning, at tidligere salg-teksten misinformerer. Auktionen i 2012 var i Helsingør, nu i Vejle.
Se den aktuelle auktion.


19. august 2013
Det er ikke Lauritz deLuxe
Det er Lauritz deFusk ...

(Af værste karat)

Dette elendige billede er ikke af Paul Fischer. Han malede ikke så ringe, og han kunne ikke finde på at udstille et usigneret maleri. En anden ting er, at Paul Fischer ikke udstillede på Charlottenborg i 1907, og ikke havde udstillet dér siden 1902. Fup og bedrag.

Vi tror ikke, det er malet af Karl Larsen. Vi tror, det er malet af en
anden Larsen. Nej, ikke Alfred Larsen, hverken den ene eller den anden
(Hurtigt rettet til Knud Larsen)

Bruun Rasmussen, Havnen: »1334/70: Karl Larsen: En ung pige i en robåd. Sign. K. L. Olie på lærred. 30 x 24. Karl Larsen, f. København 1897, d. Holte 1977. (CD) «. Vi har aldrig set Karl Larsen male den slags motiver og på den »gammeldags« måde. Heller ikke signaturen ligner hans. Undersøg det selv.

18. augsut 2013
Lauritz-eksperterne er tem'lig' tungnemme. Forstår ikke at lære af deres gentagne fejl

Billedet herover er set flere gange. Og det er stadig ikke malet af Alfred Larsen 1860-1946. Det virker dumt at blive ved og ved ikke at kende forskel på de to malere, som hedder Alfred Larsen. De maler og signerer vidt forskelligt. Besøg ekspert-Dinesen.

Kofoed Hansen
hedder ikke
Kofoed Hansen

Igen en genganger, som det verdensberømte auktionshus for længe siden skulle have puttet ind i deres arkiv. Kofoed Hansen er et pseudonym. Se det.

Lauritz-com's vurderingseksperter
ved heller ikke, hvad proveniens er:

Lauritz.com: »Proveniens: dessa tallrikar har funnits i samma släkt i fyra generationer, under större delen av 1800-talets fram till 1900-talets första hälft så hängde de på samma vägg.«
Hvem i alvide verden kan bruge den »proveniens« til noget? At oplyse, at tallerkenerne har tilhørt samme slægt i fire generationer, og at de frem til 1900-tallets første halvdel har hængt på samme væg, har intet med proveniens at gøre. Og er en i øvrigt helt ligegyldig oplysning. Se det hele.

17. august 2013
Og så er det endda fuldt
signeret og let læseligt

Kan det virkelig passe, at ingen af Lauritz.com's mange dygtige vurderingseksperter kan læse navnet på signaturen? Typisk motiv for maleren. Se her. Læs om maleren i Weilbach.

Hvor lang tid tager det?
10, 20 eller 30 sekunder?

Bukowskis: »Lionel Percy Smythe, Sverige (1839-1918). Familj i park. 77 x 100 cm.«
Er Percy Smythe virkelig svensker? Det tror vi ikke, han er. Hvor lang tager det at finde ud af det? Prøv selv med Google. Smut til Sverige.

16. august 2013
Det ligner vist ikke et maleri
af Schlichting-Carlsen

(Nu rettet til Christian Clausen)

Bruun Rasmussen, Århus: »1334/173: Carl Schlichting-Carlsen: Optrukne både ved Nymindegab i 1898. Sign. monogram. Olie på lærred monteret på malepap. 22 x 29.«
Hverken malemåde, motiv eller signatur minder om Schlichting-Carlsen. Tag en smuttur til Århus.


15. august 2013
Så blev der alligevel råd til nye briller

Nu er den springende hest blevet en liggende kvinde. Man imponeres!
Hyp, hyp, alle mine heste ...
– er der slet ikke råd til bare et par billige medarbejderbriller hos Lauritz?

Det springende punkt hos de normalt meget dygtige (skrev vi virkelig det?) Lauritz-vurderingseksperter er, om de virkelig mener, det forestiller en springende hest. Her på redaktionen er vi alle blevet enige om, at det mere ligner en springende ko. Men vi kan tage fejl, vi arbejder kun på en 22 tommer skærm. Hvad siger du? Har du et bedre forslag? Spring straks til hesten.

Lauritz-eksperterne lærer aldrig at finde ud af Walseth og Walseth og Alfred Larsen og Alfred Larsen. Det er ganske enkelt for svært for dem ...

Der er to malere, som hedder Alfred Larsen. Det kan Lauritz-genierne ikke finde ud af. At der er hele tre med navnet Walseth, gør det åbenbart helt umuligt for Lauritz-eksperterne. De to malerier herover er malet af Walseth, det nederste af Niels (ikke Nils), mens det øverste blomsterbillede ikke er af Niels Walseth. Niels Walseth malede ikke den type blomsterbilleder, og gider man kigge på signaturerne, så er de også vidt forskellige. Se det »forkerte« Walseth.

14. august 2013
Hvorfor blev det annulleret?


Er det alligevel ikke malet af Einar Hein, som det er katalogiseret af Leif Tingkær? Motiv og signatur kunne ellers godt ligne. Se annulleringen.

13. august 2013
En ægte Molsbohistorie fra det ægte Herning

Hvis billedet herover er malet af N.P. Mols, så er Mona Lisa malet af Asger Jorn. Mols kunne aldrig finde på at komponere et motiv så ringe som her. Og vi har aldrig set ham spartle sine malerier, som det tydeligt ses ved at forstørre det. Og signaturen ligner en gang klatterier. Maleriet er adskillige lysår fra N.P. Mols' udpenslede, naturalistiske landskaber. Se med.
 
12. august 2013
Vi kommer li' fra Svendborg a'
– hvor vurderingseksperten hedder
Jan Helmer, kendt fra DR1's Daglig-TV


Svendborg Auktionerne: »Katalognummer: 686. Maleri, Viggo Pedersen: Porttårnet på Frederiksberg, 54 x 82. Vurdering 4.000 kr.«.
Porttårnet på Frederiksberg! Ser man det!
Måske skulle auktionsleder Jan Helmer foreslå vennerne på Danmarks Radio at lave en udsendelse om Porttårnet på Frederiksberg. Helmer kan sikkert fortælle dem, hvor det tårn befinder sig.

Tag til Svendborg og se Porttårnet på Frederiksberg.

Den er også fra Svendborg

Svendborg Auktionerne: »Katalognummer: 650. Maleri, Poul Sonne: Opstilling med blomster, 61 x 76. Vurdering 400 kr.«
Og hvem er det nu lige Poul Sonne er? Ham kender vi ikke. Vi forærer stikordet Petrine. Så skal man være meget tungnem for ikke at finde ud af, hvad maleren hedder. Kig på Poul, som ikke hedder Poul.


11. august 2012
Vi tror ikke, det er malet af en kvinde. Vi tror, det er malet af en mand. Vi tror ikke, V'et står for Valeur, men for Valdemar.

Ja, det er lige præcis, hvad vi tror. Kig med.

10. august 2013
Hvor mange er der?

Lauritz.com skriver, at der foruden dette eksemplar er et i privateje og fem på museer, i alt syv.
7. juni 2011 solgte Bruun Rasmussen i Bredgade en tilsvarende skulptur for 260.000 kr. i hammerslag. Da det ikke ser ud til at være det til salg nu hos Lauritz, kunne det tyde på, at  Bruun Rasmussen har overset kunstnerens eget eksemplar, det herover nr. O/VI.
Bruun Rasmussen oplyser ikke noget nummer af de seks, så i realiteten kan der være flere end disse seks.
Selv om der findes en pris på 260.000 kr., er man hos Lauritz.com åbenbart tilfreds med at få 150.000 kr. som er laveste vurdering. Følg salget på Lauritz.com.
Og se salget i 2011 hos Bruun Rasmussen.

 
9. august 2013
Så blev også den bogauktion annulleret

Dårligt tilbud

Og forordet er ikke originalt
håndskrevet af Johs. Larsen


Læser man teksten herover, kan man kun få det indtryk, at forordet er originalt håndskrevet i bogen. Men det er det ikke. Det er ganske vist Johannes Larsens skrift, men samme tekst er en kopi og ens trykt i alle bøgerne. Og en vurdering på 1.295 kr. er en del i overkanten, når samme bog på nettet kan købes ned til 275 kr. Se her. Se den på Lauritz.com 
På nettet er i øjeblikket 12 til salg af bogen og dyreste er 600 kr.


8. august 2013
Maleren hedder ikke Abildskov
– og det er det heller ikke signeret

Maleren er som maler ikke voldsomt kendt. Det er han derimod i anden sammenhæng, som gav ham 8 års fængsel. Tag til Vejle.

Maleren hedder ikke Engemann
– og det er det heller ikke signeret

Se selv.
Nu rettet til det rigtige navn  
Men man kan undre sig over, at de ikke samtidigt oplyser malerens årstal. Det havde kun taget 10 sek. længere tid ved at Google.


7. august 2013
Lauritz.com's verdensberømte vurderingsekspert Leif Tingkær
gør sig selv og det verdenskendte Lauritz-dynasti til grin med sin manglende vurderingsevne


Billedet herover kunne ikke sælges i første omgang, hvorfor det straks blev sat til salg igen. Under samme varenr., hvorved ingen kunne se, det lige var forsøgt solgt. Og fortsat som malet af Chr. Valentinusen. Og er der noget det ikke er, så er det malet af Chr. Valentinusen.


Skal man arbejde som vurderingsekspert inden for kunst, så er det tvingende nødvendigt, at man kan se forskel på kunstnerne. I ovennævnte tilfælde er der hele to iøjnefaldende ting, som fortæller, at maleriet ikke er af Valentinusen. Det første er selve maleriet. Sådan har Valentinusen aldrig malet, det er en helt anden malemåde, her er tale om. Det næste er signaturen. Er man ikke god til detaljer, så kan man nok ikke se forskel på de to signaturer herover.Men den øverste er ikke Valentinusens, men af en anden maler, som vi naturligvis ved, hvem er. 
Besøg den dygtige Tingkær i Odense.

6. august 2013
eBay-sælger forsøger
på tredje år at bedrage


Vi har et par gange før skrevet om billedet herover. Det er vist på tredje år, sælgeren forsøger at fuppe nogen til at købe dette maleri, som ikke er af den maler, sælgeren sælger det for at være. Det er korrekt nok malet af Alfred Larsen, men ikke den Alfred Larsen, som sælger vil bilde nogen ind, det er. På en god dag kan det måske indbringe 400-500 kr., men sælgeren forlanger omkring 35.000 kr. for det. Dobbelt fup og gamle aviser, fup på navnet og fup på prisen. Se det.
Lauritz.com har også flere gange forsøgt at fuppe med samme maler, sidst for nogle dag siden. Vi orkede ikke at omtale det, men har gemt auktionen.


5. august 2013
Ægte, ægte, after, after

Nu på for fjerde gang
– de to første gange ikke solgt


Maleriet herover er en kopi efter L.A. Rings Tiggerbørn, men har været under hammeren i London hos både Christie's og Bonhams som ægte. Da vi kontaktede Bonham, trak de det ud af auktionen og satte det på igen kort efter, 10. juli, som efter L.A. Ring. Inklusive salær solgt for £212. Nu har køberen sat det på eBay, her til »køb det nu« for £475, godt 4.000 danske. Sælgeren skriver, at selv om det af Christie's og Bonhams har været tilbudt som ægte Ring, sælger han det »kun« som Efter Ring. Flink fyr! Han har lige købt det hos Bonhams som Efter Ring.
Scroll ned til 18. juli og 4. juni og læs, hvad vi skrev om billedet dengang.


4. august 2013
En af Danmarks mange ukendte malere ... ifølge Lauritz.com's berømte vurderingsfabrik

Der er bestemt ikke tale om en utydelig signatur. Det er initialer og kendt af enhver, som har arbejdet med auktioner i fem dage. Maleren var u.c.'er, hvilket betød, at han var uden for censur på Charlottenborgs Forårsudstilling, kunne få sine arbejder antaget uden bedømmelse. Her udstillede han 35 gange. Sælges sammen med maleri af Finn Andersen. Kig med.

3. august 2013
Hvorfor tror Lauritz.com, det er malet af Rostrup Bøyesen?

For at tilskrive et maleri til en bestemt kunstner må der nødvendigvis være et eller andet genkendeligt i billedet. Det er meget svært at se noget, hverken malerisk eller motivmæssigt, som relaterer til den pågældende maler. Hvor har Lauritz.com oplysninger fra, at det er af Rostrup Bøyesen? Take a look.

2. august 2013
Malede Sigrid Bech Knudsen
virkelig så fidusagtigt?

Det er vi ikke så sikker på. Og vi har aldrig set hende signere med monogram. Men vi kan naturligvis tage fejl. Er det tilfældet, så er det første gang siden 1959.
Rejs til Helsingør.


1. august 2013
Det tog et par uger ...

Samme dag auktionen udløb fik Lauritz-eksperterne ændret kunstnerens navn. Se det og se 29.juli.

31. juli 2013
Har man set 10 malerier af Valentinusen, ved man, at sådan maler han ikke. Man vil også vide, at han heller ikke signerer på den måde. Altså ved man så, at billedet herunder ikke kan være af Chr. Valentinusen

Auktionen finder sted hos Lauritz.com i Odense, hvor det verdensberømte auktionshus ledes af deLuxe-super-vurderingseksperten Leif Tingkær, en af auktionshusets selvrosende genier gennem adskillige år. Men Valentinusen aner han ikke noget om, selv om der sælges snesevis af maleren på Lauritz.com hvert år. Tingkær ved heller ikke noget om den maler, som har malet billedet. Det er altså to gange uvidenhed inden for samme varenr. Imponerende! Besøg den dygtige Tingkær i Odense.

Maleren hedder ikke Aage Wang
Se det med egne øjne hos Lauritz.com i Vejle.

30. juli 2013
AFVENT HVAD?

»Solgt« 29.7. 2013. Ingen vurdering, intet hammerslag. Men teksten AFVENT. Hvad betyder det? Er billedet falsk? Eller hvad? Og hvem er AFVENT henvendt til? Besøg Lauritz i Herning.

29. juli 2013
Lauritz.com's berømte vurderingseksperter er håbløse
– virker dårligt begavede

Herunder gensalget under nyt varenr. Se det.

I to uger har Lauritz-eksperterne vidst, at billedet ikke er gjort af maleren Poul Steffensen, men af hans barnebarn, grafikeren af samme navn. Alligevel sætter de det til gensalg fortsat som udført af den ældre Poul Steffensen 1866-1923. Hvordan vækker man dem?

Det skrev vi 13. juli 2013:
Poul Steffensen er Poul Steffensen
– men alligevel ikke. Kryptisk? Ja, lidt. Og dog ...

Det skrev vi 14. juli 2013:
Amatøragtigt research

Lauritz-eksperterne fandt ikke ud af, hvad der var forkert ved billedet herunder. Det får de, og andre, så her at vide. Kunstneren hedder ganske rigtigt Poul Steffensen, men det er ikke den Poul Steffensen, som er fra 1866-1923. Derimod hans barnebarn med samme navn, som er født i 1931 og er grafiker med kirkemotiver som speciale. Se ham her.

28. juli 2013
Igen er det lykkedes Bengt Sundstrøms dygtige vurderingseksperter at støve en helt ukendt kunstner op

Hvorfor maleren er så ukendt skyldes først og fremmest hans uddannelse på Kunstakademiet, hans udstillinger gennem 35 år på Charlottenborgs Forårsudstilling, hans udstillinger på K.E., hans museumsbilleder og medlemskabet af Akademirådet. At malestil, motiv og signatur er meget kendt er også medvirkende til, at han er så ukendt. Tag til Lauritz i Hørsholm, som ikke ligger i Hørsholm.

Er motivet fra før eller efter Christiansborgs brand i 1884?

Ja, vi spørger bare ... af hensyn til opgradering af vores arkiv. Kig forbi by- og kunstekspert, fhv. postomdeler Steffen Dinesen i Næstved. Hvad han ikke ved, har ingen brug for at vide. Direkte link.

27. juli 2013
Her kniber det endnu engang for Lauritz-eksperterne at læse


Det skal ikke tage over to sekunder for en normal vurderingsekspert at se, hvem maleren er. Motivet er typisk for den pågældende og signaturen er kun ulæselig, hvis man ikke kan læse. Kig på sagerne.

26. juli 2013
En af dagens nyheder fra det berømte discount-auktionshus Lauritz.com, Denmark

Lauritz-eksperterne kan åbenbart kun læse blokbogstaver. Men er det nok til at kunne arbejde professionelt i et så verdensberømt auktionshus som Lauritz.com? Ja, åbenbart. Vi vil påstå, at uden nogen som helst forkundskaber i kunstens verden, vil det næppe tage meget mere end 30-40 sekunder at finde ud af navnet på den ubekendte maler. Signaturen er let læselig for enhver med 7. klasses skolegang. Og så er det bare at lukke op for Google og skrive navnet. Vi hjælper en lille smule ved at oplyse, at maleren blev over 100 år. Prøv selv læseprøven.


25. juli 2013
Hvad skete der, Lars? 


Femøren nåede ikke at være til salg ret længe, før auktionen annulleredes. Hvorfor? Kan det tænkes, at vurderingen ikke skulle have været 3.000 kr., men kun 30 kr.? Kig med.

Vi tror ikke, Walter Schwartz har malet dette billede

Vi mener ikke, at Walter Schwartz malede på den måde. Og vi har aldrig set ham signere sådan. Klik ind

24. juli 2013
Vurderingens svære kunst

Lauritz.com: »Ludwig August Smith 1820-1906, Olie på lærred, Søndags udflugt i park med personer. Sign. L. Smith 1887. H. 54 x 69 cm.« (Udsnit)
Maleriet har Lauritz.com vurderet til 5.000 kr. Den 29.11. 2011 havde Bruun Rasmussen det samme under hammeren i Bredgade vurderet til 20-25.000 kr. Et kolossalt spring nedad. I Bredgade solgtes det ikke.
L.A. Smiths malerier er et eksempel på den store prisforskel der kan forekomme på motiverne af en kunstner. L.A. Smiths »almindelige« genremotiver koster som regel kun nogle få tusinde, men taler vi om hans modelbilleder, så ryger de voldsomt op. Et af disse, i motiv tæt på Eckersbergs berømte Kvinde foran et spejl, fik 9.12. 2003 i Bredgade hammerslag på 400.000 kr. I 2009 blev et andet modelbillede budt op i 300.000 kr. Se det herover hos Lauritz.com.

23. juli 2013
I 1881 var den 1 øre værd
– hvis den ellers er så gammel

Hvad er den værd i dag? Burde den måske være stemplet: Made in China? Følg auktionen i Aalborg.

22. juli 2013
Lauritz.com igen afsløret i at sælge forfalskning. Og helt grotesk det samme maleri for tredje gang.
Hvor længe går det godt?


Maleriet herover er ikke malet af Andreas Schelfhout, Det er rent ud sagt et fidusmaleri, en billig kopi. På nettet ligger en lang række originale, og det kræver minimum af ekspertice at sammenligne med disse og denne forfærdelige kopi.
Vi har skrevet om det før, se her. Den nye auktion her.


21. juli 2013
Vi havde ikke troet, at Lauritz havde fundet ud af sammenhængen

Når vi skrev »Ledetråd: Kærlighed«, var det med henvisning til Emilie Mundt og Marie Luplaus lesbiske forhold. Men morsomt, at det ikke var af Emilie Mundt, men af hendes samleverske, Marie Luplau. 

Ikke malet af Emilie Mundt
Ikke signeret M

Billedet er ikke malet af Emilie Mundt, men der kan fortælles en morsom historie i den forbindelse.
Ledetråd: Kærlighed. Følg auktionen.


Lauritz.com's håbløse »vurderingseksperter«

På Kunstnyt.dk har fortællingen om Alfred Larsen og Alfred Larsen været fortalt mindst 50 gange. Men lige meget hjælper det. Maleriet herover er ikke gjort af Alfred Larsen 1860-1946. Prøver de i Næstved at fuppe potentielle købere eller er de bare tungnemme? Kig.

20. juli 2013
Maleren er ikke helt ukendt,
og signaturen kan læses af enhver 10-årig ...

På grund af det gode sommervejr hjælper vi lidt. Maleren er svensk og har solgt en del i Danmark. Han blev født i 1911 og døde i 1973. Så er den vist nem. 

19. juli 2013
Lauritz.com Odense:
Ubekendt signeret Olaf Rude


Kør straks til Odense

Vi synes ikke, det ligner et
landskab af Karl Schou


Bruun Rasmussen Århus: »1332/58: Karl Schou, V. Rygaard, ca. 1900: Sommerdag ved Marmorbroen samt Landskab. Sign. hhv. V. Rygaard og K. S. Olie på lærred. 36 x 44 og 31 x 42. (2)«.
Vi mener heller ikke, det er signeret K.S. Se selv


Hans nøgenbilleder er solgt på auktioner i mere end 50 år

Og signaturen er ikke utydelig, kan læses af enhver, som har gået i skole. Tag til Lauritz.com i Helsingør

18. juli 2013
Auktionen omtalt i går over de to fupbilleder forsøgt solgt som Vilhelm Lundstrøm stoppede hurtigt efter Kunstnyt.dk's afsløring. Men straks dukker et nyt groft forsøg op på at sælge en L.A. Ring-forfalskning


Maleriet herover viste vi 4. juni, da det var sat til salg hos Bonhams i London. Vi kontaktede Bonhams og fortalte dem, at det var en forfalskning. De tog det straks ud af auktionen og meddelte, at de ville sætte det på i juli som ubekendt. Det gjorde de så 10. juli, hvor det fik hammerslag på £170, rundt regnet 1.500 kr., solgt som »Efter Laurits Andersen Ring«. Se det. 
Nu er det kort efter dukket op på eBay.com som ægte L.A. Ring, sat til salg af Fox Fine Art i England. Se det.
Uheldigvis kan sælgeren henvise til Christie's, som i 2000 havde det under hammeren, men uden at sælge det. Maleriet er imidlertid ikke malet af L.A. Ring, det er ganske enkelt en forfalskning. Scroll ned til 4. juni og læs, hvad vi skrev dengang.


17. juli 2013
Amerikansk sælger på eBay bag groft forsøg på svindel

Amerikansk sælger på eBay.com: »Vilhelm Lundstrøm (1893, Copenhagen – 1950) was one of Denmark's most successful modernist painters. It was he who introduced French cubism to Denmark. This auction is for two 9" x 12" oils on canvas (unframed) paintings by Vilhelm Lundstrom (1893-1950). Both signed in lower right corner V. Lundstrom«.
Her er tale om et ualmindeligt groft forsøg på at sælge to fidusmalerier som malet af Vilhelm Lundstrøm. Det kræver minimum af research at finde ud af, at de to malerier intet som helst har at gøre med berømte Lundstrøm. Sælgeren nævner endda, at Lundstrøm introducerede kubismen i Danmark, men det er meget svært at finde det mindste i billederne, som minder om kubisme. Og Lundstrøm har aldrig malet på den måde.
Se de to fupbilleder på eBay.


Lauritz-eksperterne er lige så talblinde som Politikens skodjournalister ...

Lauritz.com: »På grund af copyright afgift på varen kan billederne ikke vises«.
Det er en kendt sag, at Politikens skodjournalister har svært ved at kende forskel på bl.a. millioner og milliarder og på kvadratmeter og kvadratkilometer. Herover ser vi, at Lauritz-eksperterne ikke er i stand til at trække 70 fra 2013. Som bekendt er der ikke copyright på billeder 70 år efter en kunstners død.
Ikke overraskende er det i hovedbunkeren i Herlev, de ikke kan regne. Kig med.


16. juli 2013
Alle gode gange tre
– men måske ser vi også nr. 4

Herover: Så blev også Hansens data sat på. Men kommer der en tredje rettelse? En kvik læser sætter nemlig spørgsmålstegn ved, om der i det hele taget er tale om olie på lærred. Vedkommende mener, det er malet på plade. Og det ser det også ud til. Se her.

Her
under: Nu har Lauritz-eksperterne fra Roskilde fundet ud af, at Roskilde Domkirke ikke var Roskilde Domkirke.
Men selv om de har fået Hansens data foræret, er han stadig kun registreret som 20.årh.


Jakob Hansen er ikke mere ukendt. Det var han engang.
(Morsomt er det, at salget finder sted i Roskilde og derfor må konstateres, at Lauritz-eksperterne aldrig har været forbi domkirken. For Roskilde Domkirke er det i hvert fald ikke. Vi skal vist lidt mere vest på).

I mange år vidste ingen herhjemme, hvem Jakob Hansen var. Selv skød jeg (pjm) på i 2001, da et  maleri i London i 1994 havde indbragt over 40.000 kr. og flere småbilleder opnået pæne priser, at han kunne være søn af I.T. Hansen, da hans malestil og motiver fra det gamle Rom mindede kolossalt om ham. Også den pertentlige signatur mindede om I.T. Hansens. Men det var han ikke. Hvem han var, opklaredes i 2005, da Bjarne Druedal skrev en artikel om ham, se den her. I Kunst under hammeren 06 side 17 omtales afsløringen. Følg salget på Lauritz.com

Vi tror ikke, Ludvig Kabell
er maleren ...

Hverken malestil eller signatur ligner. Se det.

15. juli 2013
Bruun Rasmussen i Havnen kunne måske godt trænge til lidt stærkere briller ...

Bruun Rasmussen, Havnen: »1332/59: Johan Georg Hertzog, f. København ca. 1717, d. Sorø 1770: En pige med et tøndebånd. Sign. på etiket på underliggende ark J. G. Hertzog. Pen på papir monteret på papir. Bladstørrelse 10,5 x 6,5«.
Vi ved ikke, hvorfor Bruun Rasmussen mener, den er tegnet af maleren J.G. Hertzog, når tegningen helt tydeligt er signeret F.G. Hertzog, som var billedhugger og ikke engang født, da Johan Georg døde. Der er også tydeligt tale om en skulpturtegning Kør i Havnen.


14. juli 2013
Amatøragtigt research
Lauritz-eksperterne fandt ikke ud af, hvad der var forkert ved billedet herunder. Det får de, og andre, så her at vide. Kunstneren hedder ganske rigtigt Poul Steffensen, men det er ikke den Poul Steffensen, som er fra 1866-1923. Derimod hans barnebarn med samme navn, som er født i 1931 og er grafiker med kirkemotiver som speciale. Se ham her.

13. juli 2013
Poul Steffensen er Poul Steffensen
– men alligevel ikke. Kryptisk? Ja, lidt. Og dog ...

Er man vurderingsekspert i et auktionshus, bør det ikke tage mere end 5 sekunder, arbejder man meget langsomt måske 6, at konstatere, at noget er galt vedrørende ovennævnte. Lad os nu se, hvor længe de er om at finde ud af sagens rette sammenhæng.
Kunstnyt.dk 13. juli kl. 11:15. Følg med på Lauritz.


12. juli 2013
Koefod Hansen hedder
ikke Kofoed Hansen

Det er 31 år siden, undertegnede i kataloget til udstillingen »Kunst eller Fidus« fortalte Koefod Hansens rigtige navn. Og det er sket flere gange siden. På Lauritz.com er i øjeblikket et andet maleri til salg af samme maler, men med hans rigtige navn. Var der ikke noget om, at Lauritz råder over et arkiv? pjm Kig.

Fritz Jacobsen er ikke født i 1941
– det påstår Lauritz i nærheden af Hørsholm og i Kolding ...
Men det er flere årtier skudt forbi


30093903064538

11. juli 2013
Polske Wladyslaw Chmielinski
er mest forfalskede i Danmark

Se det
Der er langt flere falske end ægte Chmielinski på markedet rundt om i verden. At kunne tilbyde syv Chmielinski på samme auktion, som ses hos Bruun Rasmussen i Århus, er usædvanligt. Og når alle syv er ægte, som her, er det lidt af en sensation.
Se de andre: 1332/9, 1332/141, 1332/158, 1332/185, 1332/204, 1332/219.


Hvor er havnen?

Lauritz.com's katalogforfattere har meget ofte svært ved at sætte rigtige billedtitler på, Her er det ikke et Havneparti, men Optrukne både på stranden.
Se det.


10. juli 2013
Nu rettet til Finn Wennerwald
– men motivet er stadig Paris

Finn Wennerwald var ikke så stor en kunstner som sin far, Emil Wennerwald. Det hollandske motiv herunder, som ikke er fra Paris, har Finn Wennerwald gentaget adskillige gange, kun små nuancer adskiller dem.

Er maleriet virkelig fra Paris
og signeret Finn Dannerfjord?


Ak ja! Lauritz-eksperterne har vist ikke fulgt med i geografitimerne og danskundervisningen. Her på redaktionen er samtlige enige i, at det mere ligner et hollandsk motiv, og at der står et helt andet navn end Finn Dannerfjord. Hvad mener du?

9. juli 2013
Så fandt Esbjerg-folkene ud af, at det ikke var køer, men heste. Men hvorfor
de omtaler motivet som eksteriør, som er noget helt anden, må guderne vide

Langt ude på landet

Lauritz.com-køer på marken

Da Lauritz.com's dyrelivseksperter ikke kender forskel på heste og køer, viser vi herunder et foto af græssende køer. Se Esbjerg-køerne.

Foto: Kunstnyt.dk's arkiv for græssende køer.
Er køerne ikke tydelige nok for Lauritz, så kan de forstørre dem her, hvor der også er flere af slagsen.

Seneste nyt fra Lauritz.com's verdensberømte rodekontor

Lauritz.com: »Anne Marie Hansen blev født i Flensborg og er uddannet på Münchens og Stuttgarts kunstakademier. Hendes venskab med Elsa Nøbbe førte hende til Fanø i 1930'erne og 1956 købte hun selv hus i Sønderho. Hun malede stilleben, landskaber og portrætter«.
Ingen maler hedder Anne Marie Hansen. Men der findes en, som hedder Ane Marie Hansen. Og hendes årstal passer på ovennævnte 1852-1941. Men hvordan hun, som døde i 1941, kan have købt sommerhus på Fanø i 1956, ved kun de berømte Lauritz.com-vurderingseksperter.
Her på Kunstnyt.dk ved vi, at ovennævnte er det rene vrøvl. Ane Marie Hansen var ikke ven med Elsa Nøbbe på Fanø. Ane Marie Hansen havde faktisk ikke nogen som helst tilknytning til Fanø. Vi ved naturligvis, hvad det er, Lauritz-eksperterne har rodet sig ud i. Men lad dem nu selv rode videre på deres rodede rodekontor. Kan nogen hjælpe Lauritz?

Bruun Rasmussen holder sig heller ikke tilbage
Den har vi meget
svært ved at tro på ...

Bruun Rasmussen, Havnen: »Ebbe Nielssøn Skovgaard: Folkedans. Sign. E. S. 1885. Pen på papir monteret på papir. Bladstørrelse 10 x 29«. Udsnit.
Grunden til, at vi har meget svært ved at tro på, den er tegnet af Ebbe Skovgaard i 1885, er den, at han først blev født 10 år senere, i 1895. I øvrigt var han søn af maleren og billedhuggeren Niels Kristian Skovgaard.
Kør i Havnen.


8. juli 2013
Det har Lauritz-eksperterne
flere gange fået at vide er forkert

Billederne herover er ikke malet af Niels Walseth. Det er bare en simpel søgning på Google, så ved man det.
Gå til Lauritz. 


Det har Lauritz-eksperterne
flere gange fået at vide er forkert

Maleren hedder ikke Tårnvang, men Taarnvang. Det er bare en simpel søgning på Google, så ved man det.
Så ved man også, at han har et fornavn og ikke er 100 år, men død for adskillige år siden. Gå til Lauritz. 


7. juli 2013
Hvornår får vi de ansattes lønsedler at se?

Burde man ikke snart i Lauritz-koncernen tage en alvorlig snak med firmaets webmaster? Dagligt smides der interne oplysninger på nettet, som er kunderne helt uvedkommende. Som fx det herover. 

6. juli 2013
Lauritz-vurderingseksperterne bruger flittigt deres rettelsesafdeling. Nogle af de mange rettelser herunder. 

Scroll ned til 25. juni og se, hvad de dygtige eksperter mente om det dengang.

Så blev også den rettet.
Men de kan stadig ikke læse signaturen, selv om B. Lau står helt tydeligt. Og hvorfor zoomer de ind på et lille stykke af lærredet oppe i venstre hjørne? Det giver ingen mening.

De har solgt måske 100 af samme maler, men ved ikke, hvem han er ...

Det må ikke tage over tre sekunder at registrere, hvem maleren er. Typisk malemåde, motiv og signatur, som ikke er spor utydelig. Med et Lauritz-arkiv på 2 mio. skulle man tro, det var så let som at pille sig i næsen straks at se, hvem maleren er. Men ikke hos Lauritz-eksperterne. Kig på damen.

5. juli 2013
Lauritz.com: »AFVENDT 30
Finn Pedersen-auktioner«



Under dagens solgt-auktioner 4. juni 2013 dukkede omkring 30  auktioner op med samme tekst: AFVENDT – Finn Pedersen. Vurderingerne var 5.000 kr. uden mindstepris. Men ens for alle var, at ingen opnåede hammerslag. Hvad betyder den slags oplysning? Hvad forstås med AFVENT? Vi linker ikke til alle 30 AFVENT-auktioner, kun den herover.

4. juli 2013
Så blev også den rettet ...

Ukendt kunstner signeret Jorn

Måske har Lauritz-genierne ikke bemærket, at billedet er signeret Jorn. De har i hvert fald ikke bemærket, at der ikke er tale om et litografi, men et fotografi af et maleri, et tryk, altså en reproduktion uden større værdi. At det er et maleri fotograferet ses tydeligt på penselstrøg og den »prikkede« lærredsstruktur. Og så signeres litografier ikke på den måde, malet på selve billedet. Litografier signeres og nummereres med blyant. Følg det. 

Nyproduceret vare
fra 1900-tallet ...

Auktionen er ikke begyndt, står der. Måske venter de på, at varen endnu ikke er lavet. Men det skulle den vel være, når den er fra 20. årh., 1900-tallet. Det er trods alt et stykke tid siden. Se om der sker noget med den nyproducerede deLuxe-vare fra 1900-tallet. 

3. juli 2013
Hvor meget kunst købte
Preben Hornung efter sin død?

Skulpturen herover har tilhørt Preben Hornungs private samling, udført af Jens-Flemming Sørensen i 1991, påstår Lauritz.com's supereksperter i Herlev. Det er et interessant tilfælde, idet Hornung døde to år før, i 1989, som det korrekt oplyses af eksperterne.
Drøn straks til Lauritz i Herlev og oplev skulpturen, som Hornung købte to år efter sin død. Klik, klik.


2. juli 2013
Auktionen afsluttet, men hvad
fortalte vurderingen?

Der er ikke meget P.C. Skovgaard i det maleri. Men det kunne have været interessant at se Lauritz.com's vurdering. Men hvorfor vises auktionen overhovedet? Kig med.

Sælger fik 50 kr. for en
ægte Søren Edsberg

I 1970erne forlangte Søren Edsberg og hans utroligt dygtige kunsthandler, Flemming Hald, 60-70.000 kr. stykket. Det var ganske vist for Sørens nonfigurative Livets vej, som nok kan indbringe 100 kr. Se det.

1. juli 2013
Minder de to Estève ikke
lidt om hinanden?


Kan to så ens litografier hedde noget forskelligt? Og have to forskellige mål? Samt have to så forskellige vurderinger? Vi tror, det til venstre er det korrekte.
Se det. Og se det andet.


Arkiv:
Kunstnyt (denne spalte)

1. marts 2013 til 30. juni 2013
Klik her

1. januar 2013 til 28. februar 2013
Klik her

1. september 2012 til 31. december 2012
Klik her

1. juni 2012 til 31. august 2012
Klik her

1. februar 2012 til 31. maj 2012
Klik her


1. december 2011 til 30. januar 2012
Klik her


1. september 2011 til 30. november 2011
Klik her


15. juni 2011 til 31. august 2011
Klik her

1. april 2011 til 14. juni 2011
Klik her


1. januar 2011 til 31. marts 2011
Klik her
1. november 2010 til 31. december 2010
Klik her

1. august 2010 til 31. oktober 2010
Klik her
1. april 2010 til 31. juli 2010
Klik her

1. januar 2010 til 31. marts 2010
Klik her

1. november 2009 til 31. december 2009
Klik her

1. september 2009 til 31. oktober 2009
Klik her

1. juli 2009 til 31. august 2009
Klik her


Kunstnyt (denne spalte)
1. maj 2009 til 30. juni 2009
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. marts 2009 til 30. april 2009
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. februar 2009 til 28. februar 2009
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. december 2009 til 31. januar 2009
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. oktober 08 til 30. november 08
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. september 08 til 30. september 08
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. august 2008 til 31. august 2008
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. juni 2008 til 31. juli 2008
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. april 2008 til 31. maj 2008
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. januar 2008 til 31. marts 2008
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. november 2007 til 31. december 2007
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. juli 2007 til 31. oktober 2007
Klik her


 

Art Daily – bedste på nettet

14. november 20123
Jørgen Waring holder 60-års jubilæumsudstilling i Randers


Siden 1959 har Jørgen Waring haft atelier tæt på Nationalmuseet. Men det bliver i Galleri Corner i Randers, han 15.-17. november 2013 holder sin 60-års jubilæumsudstilling. Læs mere her.
Kig også inden for i hans smukke og hyggelige Studio i Ny Vestergade 1.
 
1. november 2013
10 danske malerier under hammeren hos tyske Van Ham


Her er det P Mønsted Dänische Seenlandschaft bei Tulstrup. 1934. 88,5 x 131cm. Højeste vurdering 50.000 euro, ca. 370.000 kr. Se alle numrene: 702,703,713,724,768,769, 812,835,837 og 901.
Van Ham 15. november 2013

28. oktober 2013
Sidste dag i dag hos Allan Karms og Susanne Bidstrup


Ikke så snart havde Allan Karms ryddet op efter sin 80-års fødselsdagsreception før han
sammen med Susanne Anker Bidstrup, herover, bød velkommen til sin 80-års fødselsdagsudstilling.
Klik ind på Karms' homepage.

Susanne Bidstrup: Stolte tulipaner.
Se mere på hendes homepage.


23. oktober 2013
Ni hammerslag over millionen
hos Bukowskis


Det går bedre med hammerslag over millionen i Sverige. Ni af slagsen sås hos Bukowskis i Stockholm 22. oktober. Mest indbragte et portræt af Dubuffet, som skiftede ejer ved 10 mio. SKR. En komposition af Fernand Léger nåede 8,8 mio., og dyreste svenske blev et af Dardel med 4,1 mio. Af danske solgtes et abstrakt af Richard Mortensen for 95.000 kr., mens den krampagtige "person" herover af Wilhelm Freddie kunne erhverves for sølle 50.000 SKR. Se alle salg.
 

OPHØRSUDSALG 
Frank Nicolajsen lukker og slukker galleriet i Bovbjerg

Nicolajsen har besøg af Kunstnyt.dk's redaktør. I efterårsferien var der ophørsudsalg i det enorme galleri. Se mere her

10. oktober 2013
Holstebro Auktioner fik 90.000 kr. for stokkesæt af Jens H. Quistgaard

Se øvrige salg fra 8. oktober

1. oktober 2013
Tabte 258.120 kr.
på kvalitetsmaleri
af Edvard Petersen

15. marts 2004 solgte Bruun Rasmussen i Vejle maleriet herover Fra Villa Capucini i Rom. Sign. monogram 1879. 81 x 129 cm. for hammerslaget 260.000 kr., dyreste Edvard Petersen nogen sinde.
30. september 2013 solgtes det igen, for kun 76.000 kr. i hammerslag. Er seneste sælger identisk med køberen fra 2004, har der været tale om en dårlig investering. Med 25% salær i 2004 måtte køberen betale 325.000 kr.
Med 12% salær fratrukket 30. september får sælger udbetalt 66.880 kr., et tab på 258.120 kr. Et usædvanligt prisdyk for et af Edvard Petersens bedste malerier.

Men hvad sker der også?
Indtil for få dage siden kunne maleriet findes på verdens største prisdatabase, Artprice.com. Nu er det væk. Hvem fjerner sådan et salg? Og hvorfor? Det ligner en skandale. Kan nogen uden
videre få fjernet salg fra Artprice.com, mister denne database troværdighed.
Se salget hos Lauritz.com


28. september 2013
Allan Karms 80 år

Hans malerier hænger ikke på Statens Museum for Kunst, Hirschsprungske eller ARoS. Men han har i en menneskealder været en af Danmarks populæreste malere. 28. september rundede han 80.
Se lidt mere.


23. september 2013
400.000.000 kr. for
400 fotografier

Bruun Rasmussen. 842/1015: Helmut Newton: Helmut Newton SUMO, London, Taschen 1999. Storformat-bog.
50 x 70 cm. Nummereret og signeret af Helmut Newton, 4.872/10.000. Vurdering 40.000 kr. Hammerslag 29.000 kr. Med et oplag på 10.000 og et hammerslag på 29.000 kr. for et enkelt eksemplar plus 30% salær plus 5%
til Copydan plus 24% salær af de 5% er vi tæt på de 400 mio. kr. i alt.

Kunstnyt.dk var til moderne auktion i Bredgade 24. september, men ikke fysisk. Vi fulgte auktionen på nettet.
Se resultatet

Fra Bredgade
til New York

Da Martin Hans Borg over telefonen havde solgt Christen Købkes portræt til 340.000 kr., skyndte han sig op på podiet og gav Jesper Bruun Rasmussen et kys på kinden. Nej, det gjorde han nu ikke, det så bare sådan ud. Det Martin gjorde, var at hviske Jesper ind i øret, at køberen var The Metropolitan Museum of Art i New York. Tegningen fra 1840 var kun vurderet til mellem 30.000 og 50.000 kr.

Se salget hos Bruun Rasmussen
Kig også forbi museet i New York 
Kunstnyt.dk var i Bredgade.
Kig her.


5. september 2013

Nicklas Cederqvist langer voldsomt ud mod
Lauritz.com og Bruun Rasmussen i elfenbenssager.

Læs her

30. august 2013
Usædvanligt
Hammerslag på 34.000 kr. for Carl H. Fischer

Bruun Rasmussen, Havnen: »1335/138: Carl H. Fischer: En opstilling med gule roser, frugter, kobberkedel, glas, vinflasker og perlekæde på et bord. Sign. Carl H. Fischer. Olie på lærred. 90 x 70.«
Det er en unormal høj pris for et maleri af Carl H. Fischer, men ikke rekord. Den er på 44.800 kr. opnået 16. maj 2002 hos Dorotheum i Wien. Kør i havnen.

6. august 2013
Nogen lyver

Japaner påstår, at Sotheby's i februar 2013 solgte hans Renoir, stjålet fra ham i 2000

Foto: Sotheby's
Se salget hos Sotheby's.
Der er imidlertid det besynderlige ved historien, at maleriet allerede i 1990 solgtes hos Sotheby's i New York, og at sælgeren i februar 2013 ifølge Sotheby's legalt i 2000 havde købt det af sælgeren fra 1990.
Noget halter og nogen lyver. Er det rigtigt, hvad Sotheby's skriver, så kan japaneren, som påstår, det er stjålet fra ham i 2000, aldrig have ejet billedet.
Hammerslaget i februar i London lød på £900.000, mens det i New York 1990 var på $1,5 mio.
Historien er omtalt adskillige steder på nettet, her bl.a.


29. juli 2013
Krøyer i Nevada (se 24.7.) blev ikke solgt. Det gjorde derimod syv af Olaf Wieghorst, dyreste til 45.000 dollars, 253.000 kr., alle syv for tilsammen 737.000 kr.
Smut til Nevada.

23. juli 2013
Det ligner et godt tilbud

eBay-sælger: »Signed lower left CHR Molsted 85. Label on back reads Christian Molsted (1862-1930) Danish "Seascape" Oil on Canvas signed and dated 1885 Listed in Benezit and other artist bios. Frame measures 28 1/2in. x 17 5/8in. Painting is 22in. x 11 5/8in (ca. 28x56 cm). Small tear that needs to be repaired about 3/4in. long. Please email questions. Selling as shown at no reserve. Thanks for looking!«
Slutter 25. august kl. 16. Højeste bud 23. juli kl. 13:30 er $36, ca. 204 kr. Der er ingen mindstepris, og maleriet er ægte nok. Det er sjældent, eBay har noget at byde på til en fornuftig pris på dansk kunst. Problemet kan blive fragtprisen. Smut til Illinois.


24. juni 2013
Ægte Krøyer dukket
op i Nevada

P.S. Krøyer: Autumn Forest at Skagen (Höstlandskap fi an Skagen) (1908). Oil on canvas. 21.5 × 25.5 inches. Signed and dated lower left. Det er under hammeren i Reno, Nevada, hos The Coeur d'Alene Auction, vurderet til $30.000-50.000, så de kender Krøyers priser. Hvordan det er havnet i Nevada, fortæller historien ikke noget om. Men det er ikke noget ukendt Krøyer-værk, er registreret hos H.Chr. Christensen som nr. 781. I 1909 var det udstillet på Den Frie som nr. 149. Vi ved også, at det var i Danmark i 2002, idet Ellekilde havde det til salg til en vurdering mellem 80.000 og 100.000, men ikke solgtes.
Kig på det i Nevada, sælges 27. juli 2013, lot 275


23. juni 2013
Han stjæler med arme og ben – med sit kamera

Vik Muniz: Young Girl sewing, after Vilhelm Hammershøi. 2006.
Chromogenic print mounted on aluminium
109.2 x 101.6cm. Nummer 4 ud af en serie på 6. Sotheby's 27. juni 2013. Vurdering £10.000-15.000.
19.9. 2012 solgte Christie's nummer 2 for $18.000. Rekorden for et arbejde af Muniz er $220.000 for Bloody Marilyn, solgt af Sotheby's i 2009.
Muniz har specialiseret sig i at stjæle andres berømte motiver og arbejde videre på dem. På et af Eckersberg har han således fyldt små billeder ind i selve Eckersbergs motiv. Se hans homepage. 
Besøg Sotheby's.


22. juni 2013
Sotheby's vil sælge hovedkvarteret
i New York

Læs om det i New York Times

Så vidt vi er orienteret, er der ikke planer om at lukke Sotheby's danske afdeling i København, hvor lederen, Nina Wedell-Wedellsborg her er fotograferet uden for.

11. juni 2013
Bruun Rasmussens moderne auktion
11. juni 2013


Hoved, hedder Wiig Hansens skulptur. Titlen burde måske være Surt Hoved 
eller Gnavpotte. 30.000 kr. blev der budt i salen.
Læs mere om den moderne auktion.


6. juni 2013
Det var ikke verdens
bedste investering

Igor Emmanuilovich Grabar: Forårssol. 1921. 52x65 cm. Hammerslag 6. juni 2013 800.000 kr. 28. november 2012 hammerslag 1,4 mio. kr.
Var køberen i 2012 og sælgeren 6. juni den samme, så har vedkommende, køber- og sælgersalærer indregnet, haft et tab på over 1 mio. kr. Se salget


5. juni 2013
3 millioner kroner plus salær betalte en dansk privatkøber for Krøyers badende børn

Foto: Kurt Jensen
Bent Rugaard holder kunsten oppe.
Læs og se fra førstedagen


29. maj 2013
Ukendt Krøyer solgt
hos Ketterer i München

Ketterer, München: »Porträt einer jungen Frau im Profil, wohl die Malerin Anna Ancher (1882)«
Sandsynligvis Anna Ancher, skriver Ketterer, men det er det bestemt ikke. Hendes profil er noget anderledes. Det ligner heller ikke Krøyers daværende kæreste, Helene Christensen, som han sommeren 1882 kom sammen med i Skagen. Men maleriet er udført 18. december 1882, og da var Krøyer ikke i Skagen. Det er ikke medtaget i H. Chr. Christensens Krøyer-fortegnelse fra 1923, men intet tyder på en forfalskning.
Ketterer fik 14. maj 2013 18.000 euro i hammerslag, 134.156 kr. Kender nogen personen, så skriv til pjm@kunstnyt.dk. Se det hos Ketterer.
(Skagens Museum kender det heller ikke)


27. maj 2013
Rude-maleri vurderet
til 100.000 kr. hos Auktionshuset

Auktionshuset i Hørsholm har mange gode ting med på auktionen 31. maj. Højest vurderet er Olaf Rudes Interiør med udsigt over hustage, 70 x 80 cm, herover, som er sat til 100.000 kr.
I lang tid har Herholdt Jensen, med en fortid i Hammerichsgade i Københavns City og efterfølgende i Nærum, været en del af Auktionshuset. Medchef er Sten Herholdt Jensen, som sammen med sine forældre, Palle og Ingelise Herholdt Jensen, kørte det kendte auktionshus. Stens far døde i 1999, og nu er hans mor død 18. maj. De to var et elskeligt par, altid venlige og imødekommende, vellidte og meget respekterede i branchen
. »Byd over med 25 kr.« var Palle Herholdt Jensens slagord. Det kan vist ikke mere lade sig gøre på nogen auktion.
Se hele auktionen i Hørsholm.


23. maj 2013
Fjerdedyreste danske maleri solgt i London 23. maj hos Sotheby's

Vilhelm Hammershøi: Ida i interiør med piano. 1901. 60x55 cm. Hammerslag £950.000. Kr. 8.281.000. 4. dyreste danske maleri. Sidst solgt i 1990 for 743.500 kr. Se salget i London

18. maj 2013
16 verdensrekorder hos Christie's i New York

En af rekorderne kom på maleriet herover af Jean-Michel Basquiat (1960-1988). Dustheads, malet 1982.
182,8 x 213,3 cm. Hammerslag $43,5 mio., i danske penge 252 mio. Men det rækker ikke til en plads på top 10-listen, som toppes af Edvard Munchs Skrig, solgt 2. maj 2012 for 107 mio. dollars, over 600 mio. kr. Se rekorderne 15. maj hos Christie's..


14. maj 2013
Tangering af verdensrekord i Århus

Skibe på havet, sommerdag. Sign. Jens Søndergaard 1931 samt på bagsiden. Olie på lærred. 95 x 130 cm.
Proveniens: Nationalgalleriet, Berlin. Billedet blev i 1937 beslaglagt som "Entartet kunst".
Solgt hos Bruun Rasmussen 14. maj 2013 for 135.000 kr. i hammerslag mod en vurdering på kun 25.000 kr.
Det er sammen med et andet maleri af kunstneren solgt for samme beløb helt tilbage i december 1985
 – højeste auktionspris for et maleri af Jens Søndergaard. Tredjehøjeste er 125.000 kr. Hvorfor maleriet har været registreret som entartete kunst er uforståeligt. Men det var måske for moderne?
Se salget hos Bruun Rasmussen


Nicklas Cederqvist langer ud efter falsknerier i svensk auktionsverden

Nicklas Cederqvist har to gode hjemmesider om kunst, antikviteter og design. Senest fortæller han udførligt om kinesisk porcelæn, som ikke altid er, hvad det giver sig ud for, når det udbydes på auktion. Læs mere her.

Kunde købte et Miró-lito
Et indlæg om moralen hos sympatiske Flemming Have Poulsen hos Lauritz i Kolding

Læs mere her

13. maj 2013
Millionbud på maleri
af »ukendt« dansk maler


Foto: Christie's
Sergej Jensen: Uden titel. 2005.
269,2 x 200,6 cm. Hammerslag $250.000 hos Christie's i New York 13. maj 2013. I danske kroner 1.436.325, rekord for et maleri af kunstneren, som arbejder i Berlin. Sergej Jensen har et stort navn i international kunst, men er nok ikke kendt af det store flertal herhjemme. Se salget.


Rejsegilde fejret med grillpølser og coca cola
i plastickopper

Kunstnyt.dk's webmaster gennem flere årtusinder (i hvert fald to) Peter Wendelboe og fru Dorthe holdt 6. maj rejsegilde på deres nye sommerhus i Blokhus Klitplantage.

Kig med

4. maj 2013
Holger Danske solgt for
3.2 mio. kr. og for længst landet i sit nye hjem i Skjern

Læs om salget her 
Se om ankomsten til Skjern på
TVMidtVest.


23. april 2013
Henning Damgaard-Sørensen er død, 85 år gammel

Se også bagsiden

18. april 2013
Vi tror, den er god nok
Det herunder skrev vi 18. marts. Nu er maleriet solgt og fået hammerslag på Euro 85.000, i danske penge lidt over 600.000 kr. Der har været en del tvivl om billedets ægthed, men her på Kunstnyt.dk mener vi, at kun Krøyer selv kan male i den kvalitet. Mette Bøgh Jensen på Skagens Museum vil forske i de mange eksisterende selvportrætter der findes, da de ikke alle er registrerede:

Hvor mange findes
af dette selvportræt af
P.S. Krøyer?

Det mest berømte befinder sig i Firenze, på Galleria degli Uffici, solgt til museet af Krøyer selv i 1888. Det herover er til salg hos Dorotheum i Wien til en højeste vurdering omkring 260.000 kr. I 2011 solgte Dorotheum et tredje for lige ved 300.000 kr. Se det. Tidligere har et fjerde været solgt hos både Sotheby's og Christie's, men det blev af undertegnede afsløret som en forfalskning, og da det tredje gang dukkede op hos Sotheby's, blev det efter en større omtale af Alex Steen i Ekstra Bladet trukket ud af auktionen. Læs om det falske her.   pjm

12. april 2013
Louvre lukkede på grund af lommetyvebander. Igen åben

Arkivfoto fra Louvre: Kunstnyt.dk
Læs mere om lukningen på ArtDaily


21. marts 2013
Ny imponerende Munch-rekord

Edvard Munch: Ung kvinde på stranden. 1896
Foto. Christie's

2,133,875 pund, 18,6 mio. kr., måtte en køber i går, 20. marts, erlægge hos Christie's i London inklusive salær for akvatinten herover, det dyreste grafiske Munch-arbejde nogen sinde solgt.
Tag til Christie's i London.


Pris på loppetorv: $3 (18 kr.)
Pris hos Sotheby's: $2.225.000

Denne mere end 1.000 år gamle kinesiske vase blev efter sigende fundet på et loppetorv og købt for 3 dollars. I går, 20. marts, betalte en køber hos Sotheby's i New York 12,8 mio. kroner inklusive salær. Se salget på Sotheby's.

19. marts 2013
Så må det snart
være din tur, 
Camilla Stockmann!


I lang tid har der været kø ved håndvaskene i cykelbranchen. Blandt andre Lance Armstrong, Bjarne Riis, Michael Rasmussen og senest Rolf Sørensen har alle indrømmet, at de var fulde af løgn. Ynkeligt!
Vis dig nu som et mandfolk, Camilla, og tilstå, at du løj i Derain-sagen. For det gjorde du, da du i Politiken skrev:
 »… at det nu til fulde var bevist, at de tiltalte i 2004 samarbejdede om at udnytte den dengang 92-årige Grethe Meyers tillid for at skaffe sig en betydelig fortjeneste«.
Det var dine egne ord, Camilla. Det stod ikke i dommen. Og det blev der heller
ikke ført bevis for. Jeg er flere gange blevet nægtet adgang til at skrive om sagen i Politiken, men jeg giver dig uredigeret adgang til at skrive på Kunstnyt.dk. Fortæl Kunstnyt.dk's læsere, hvor det under retsagen blev bevist, at de to dømte bedrog Grethe Meyer. Kan du ikke det, så tilstå, at du løj. Og meget gerne hvorfor. Skulle du have kasseret dit anmeldereksemplar, som du aldrig skrev et ord om, så
kan du læse den her


18. marts 2013
Har din nabo maleriet herunder hængende
 – så ring omgående 114


Johannes Vermeer: Koncerten. 
Har naboen også 12 andre kunstværker stående: Rembrandt (3), Govaert Flinck (1), Manet (1), Degas (5) Chinese Beaker or Ku (1) samt en skulptur. Så køb dem ikke billigt, de er nemlig stjålet i 1990 fra he Isabella Stewart Gardner Museum in Boston, Massachusetts
Se alle på FBI's homepage.


Hvor mange findes
af dette selvportræt af
P.S. Krøyer?

Det mest berømte befinder sig i Firenze, på Galleria degli Uffici, solgt til museet af Krøyer selv i 1888. Det herover er til salg hos Dorotheum i Wien til en højeste vurdering omkring 260.000 kr. I 2011 solgte Dorotheum et tredje for lige ved 300.000 kr. Se det. Tidligere har et fjerde været solgt hos både Sotheby's og Christie's, men det blev af undertegnede afsløret som en forfalskning, og da det tredje gang dukkede op hos Sotheby's, blev det efter en større omtale af Alex Steen i Ekstra Bladet trukket ud af auktionen. Læs om det falske her.   pjm

Og så var der den berømte Krøyer-forfalskning fra Skagens Museum, som en række kunsthistorikere ikke kunne lide, da de læste min kronik i Jyllands-Posten

Kronikken blev skrevet ud fra det foto, museet havde på deres hjemmeside. Og det kunne man ikke, påstod bl.a. Hans Edvard Nørregård-Nielsen og Peter Michael Hornung i pressen. At de ikke selv ud fra et skarpt og tydeligt foto kan se forskel på ægte Krøyer og et så falsk et, som der var tale om, kan jeg ikke gøre for. Men begge tog afstand fra min bedømmelse, og har ikke siden indrømmet, det er en forfalskning. Ak ja! Det gjorde imidlertid andre kunsthistorikere og fagfolk efterfølgende.
Det var en sag, visse kunsthistorikere ikke bør være stolte af.
pjm


7. marts 2013

Imponerende hammerslag for Salto-vase, men det var desværre ikke verdensrekord. Den blev opnået
hos Phillips i London 27.9. 2012 og lød på £310.000, i danske penge tæt på 2.7 mio. kr. Den pris er helt enestående, men 1,2 mio.
kr. hos Bruun Rasmussen er dog det næsthøjeste hammerslag for et stykke
stentøj af Salto.
se den
Se verdensrekord hos Phillips.


Læs mere fra auktionen hos Bruun Rasmussen.

Foto: Kurt Jensen

Det tegner godt

DR1 havde torsdag aften premiere på »Auktionshuset«, en serie på 10 afsnit 10 torsdage i træk fra Danmarks i særklasse førende auktionshus, Bruun Rasmussen. Og det tegner til at blive ni kommende
kunstoplevelser af de helt sjældne. Så du Robert-festen på TV2 og derved
gik glip af et kig inden for hos Bruun Rasmussen, så se 1. afsnit her.

Foto: DR1 (print screen fra filmen)
Se 2. afsnit på nettet.

4. marts 2013
Politikens smukke »pornostjerne«

Camilla Stockmann
her med tøj på


Havde min gamle ven, fiduskunstens fjende number one, Ekstra Bladets Alex Steen, levet i dag, tror jeg, han ville have omtalt Kristian Hornsleth som fidusmaler.
Et af hans mange skrækkelige malerier viser Camilla Stockmann i en pornografisk stilling. Han havde »lånt« et fotografi med ophavsret, som han igen er blevet dømt for. Maleriet er nu fjernet fra Politiken og Ekstrabladet, men kan bringes frem ved at Google fx Camilla Stockmann Hornsleth. Her på det meget anstændige Kunstnyt.dk viser vi ikke Hornsleths billede, men Camilla med tøj på. Flot arm, har hun, en smuk bagdel og et par pikante små bryster (er der fyld i?). Undertegnede har et ambivalent forhold til Camilla. På den ene side betragter jeg hende som en fremragende skribent, på den anden side har jeg det ikke godt med hendes usandheder. Jeg kan leve med, at hun engang omtalte mig som tidligere ansat i en rammeforretning, oven i købet i en artikel om en Krøyer-forfalskning (oplysninger jeg havde foræret hende), hvilket var løgn. Det har jeg aldrig været. Sværere har jeg det med hendes hævn, som jeg mener det er, i forbindelse med Derain-sagen, hvor hun i Politiken skrev, at nu var det bevist, at de to dømte havde bedraget maleriets ejer. Men det var absolut ikke bevist, dommen var det man kalder et justitsmord, endda et af den værste slags, ondskabsfuldt og modbydeligt. Beviset på justitsmordet kan læses i Bogen Retssagen om et formodet maleri af André Derain, som gratis kan læses her.
Læs om dommen over Hornsleth her, på Pressefotografforbundets.homepage               pjm


1, marts 2013
Bruun Rasmussens Internationale Auktion
er godt i gang


Henry Heerups vidunderlige Don Quixote, en skraldeskulptur fra 1970. 112 cm høj. Vurdering 100.000 kr.
Under hammeren 5. marts kl. 16.

Se lidt her fra eftersynet 21.2. og auktionen den 26. over ældre kunst.

24. februar 2013
My name is James Bond

Signeret fotografi af Ian Fleming under hammeren hos PFC Auctions vurderet til £400, rundt regnet 3.500 kr., et beløb som er passeret. Ifølge auktionshuset findes kun fem signerede fotos af Fleming. Skulle nogen ikke vide, hvem Ian Fleming er, så står der lidt om ham på denne webside.
Gå til auktionen, som slutter 28. februar.


19. februar 2013
Møstings Hus fejrer 100-året for Drachmannkroen

Initiativtageren til udstillingen, Troels Andersen, vores førende Jorn-ekspert og gennem mange år leder af Silkeborg Kunstmuseum, nu Jorn Museum. 
Læs mere

12. februar 2013
Fred og idyl
– men ikke altid på museerne

Hvorfor stjæle et værdifuldt kunstværk, når det er næsten umuligt at sælge?

Læs interessant artikel i Dayli-mail om kunsttyverier

10. februar 2013
Berømt barnebarn skriver bog om sin berømte bedstefar, den legendariske kunsthandler Paul Rosenberg (1881-1959) 

Paul Rosenberg i selskab med et maleri af Matisse. Familiefoto, fra artikel i  Museum of Modern Art Archives.
Rosenberg var kunsthandler for blandt andre Picasso, Braque og Matisse, men handlede med alle kanonerne. Bogen er skrevet af Frankrigs berømte journalist Anne Sinclear og den skal nok blive en bestseller. Naturligvis på grund af det store navn Paul Rosenberg har, men måske i endnu højere grad, fordi Anne Sinclear indtil sidste år var gift med den kontroversielle politiker, Dominique Strauss-Kahn, kendt for sexskandalen på et hotel i New York maj 2011. Bogen udkommer 12. februar. Læs her Der Spiegels store og meget interessante interview med Anne Sinclear.


Morisot er nu dyreste kvindelige maler

Berthe Morisot: Ung pige i det grønne. Mademoiselle Isabelle Lambert. 1885. Tilhører Ordrupgaard.

På Christie's Impressionist/Modern Sale 6. februar 2013 fik auktionshuset 850 mio. kr. i kassen. Næsthøjeste hammerslag kom på et maleri af Berthe Morisot (ikke det herover afbildede. 
Læs om den fantastiske auktion i London og se det dyreste.
Se på samme side et par billeder fra Ordrupgaards Morisot-udstilling, som sluttede 27. januar 2013.


7. februar 2013
Der er ikke hul igennem
IDIOTPRESSEN

Pressefoto: Socialdemokraterne
Statsminister Helle Thorning Schmidt tilhører ikke pressen. Men hendes ligegyldighed over for lov og orden er lige så stor som de fra IDIOTPRESSEN.
Læs mere her.


6. februar 2013
Retssagen mod Odd Nerdrum skal gå om, har den norske højesteret afgjort

Foto: Svensk tv. (arkiv)
D
en berømte maler idømtes sidste år to års fængsel for skattesvindel. Nu skal sagen gå om. Læs i Dagbladet.no.

4. februar 2013
Ikke alt på nettet handler om Mona Lisa

Læs interessant side om 10 andre

Det er ikke til at se det
– hvis ikke man lige ve' det

Hvor mange kunstkyndige ville tro, at maleriet herover – lidt i Carl Holsøe-stil – var malet af Bjulf, Søren Christian Bjulf (1890-1958)? Næppe mange, og nok ingen overhovedet, var det ikke signeret. Både motiv og signatur er atypiske for Bjulf, men det er godt nok. Bruun Rasmussen i Havnen har i øjeblikket 12 malerier under hammeren af Bjulf, de ni letgenkendelige og typiske, mens tre af dem, interiøret herover samt to fra Rothenburg og Rattenberg er meget atypiske. Men alle er ægte Bjulf.
Se de 12. Syv solgt 4. februar. De sidste fem sælges 11. februar.


29. januar 2013
Politimuseet lukker udstillingen om myrdede kvinder

På grund af protester fra flere pårørende har Politimuseet valgt at tage udstillingen ned. Billederne er malet af Birgitte Skallgaard, et af dem herover, i bedste Egon Schiele-stil.
Foto fra udstillingskataloget
.

22. januar 2013
44 gallerier på Art Herning 25.-27. januar

Anders Bendixen. Collage. 42 x 30 cm . 2013 ses hos Bredgade Kunsthandel. Stand 316. Se alle udstillere.

21. januar 2013
Mange kvalitetsmalerier på Christie's Old Masters i
New York 30. januar

Et af dem er Sir Anthony van Dyck's fremragende herover: Portrait of a Cavalier, malet i 1634. 72,5x55,3 cm. Udsnit. Vurdering $500.000-700.000, meget rimeligt. Se hele auktionen.

14. januar 2013
Modigliani vurderet op til små 200 mio. kr. hos Christie's

Amedeo Modigliani (1884-1920). Jeanne Hébuterne (Au chapeau). 1919. 92x54 cm. Under hammeren hos Christie's i London 6. februar 2013. Vurdering £16-22 mio, 199,3 mio. kr. for højeste. Tidligere salg af samme:
1997. Sotheby's, New York. Hammerslag $ 8,7 mio. (£5,3 mio.)
2006. Sotheby's, London  Hammerslag £14,6 mio.
Rekorden for et Modigliani er 321,3 mio. kr., solgt af Sotheby's i New York 2010, et portræt af samme Jeanne Hébuterne.
Auktionen byder på mange værker af de mest berømte. Se det hele.


8. januar 2013
Matisse stjålet i Stockholm
i 1987 på vej tilbage

Læs mere i Independent

Sent Goya-portræt af
barnebarn vurderet op
til $8 mio., ca. 46 mio. kr.

Francisco José de Goya y Lucientes. 1746 – 1828. Portræt af Mariano Goya, malerens barnebarn. 52x41,2 cm. Malet i 1827, da kunstneren var 81 år. Under hammeren 31. januar hos Sotheby's i New York. Vurdering $6-8 mio. Lot 103.
Se hele auktionen over Old Masters.

4. januar 2012

Bruun Rasmussen, Bredgade, en af
Jonna Dwingers »arbejdspladser«

Dødsfald
Der var engang
da aviserne skrev om auktioner, både før og efter auktionerne. En af de bedste på området var Politikens Jonna Dwinger. Nu er hun død, 25. december, 88 år. Hele og halve sider kunne hun skrive om auktionerne hos Bruun Rasmussen, Kunsthallen samt Sotheby's og Christie's. I London kunne man møde hende sammen med Berlingskes Liselotte Nielsen, som i sin avis dækkede auktionsstoffet sammen med Ejgil Nikolajsen, begge med stor indsigt i stoffet. I BT var det Leif Jensen, nu kunsthandler med tilnavnet Cobra Leif. I Ekstra Bladet huserede Alex Steen, i Jyllands Posten Ib Sinding mens Ulf Gudmundsen dækkede Vestkysten og andre jyske aviser. I Aarhuus Stiftstidende havde man C.F. Garde, og på Bornholm gjorde Hansaage Bøggild meget ud af det i Bornholms Tidende. Selv husker jeg et år hans to siders omtale af min bog, »Kunst under hammeren«, som Jonna Dwinger hvert år anmeldte på fornemste vis. Og tak for det! Læs nekrolog i Politiken.
Nu er det slut, aviserne har ingen folk med samme indsigt i branchen, som de her nævnte. Og man har valgt at prioritere på anden vis. pjm


2. januar 2012
Ubekendt, men ikke noget dårligt maleri

Maleriet er til salg 20. januar i London hos Christie's South Kensington-afdeling.
Dansk Skole, 19. årh. Christiansborg Slot før branden i 1884. 42,6x33 cm.
Vurdering £800-1.200. Lot nr. 722.
Billedopbygningen og den maleriske kvalitet tyder på en kendt maler. Ingen amatør kan male på den måde. Se det.


22. december 2012
Og ét mere fæhoved 

66-årig engelsk antikvitetetshandler dømt for på eBay at sælge et større antal bøger med falske autografer, navne som Tolkien, Elizabeth I, Marie Antoinette, Churchill og Picasso. Det gav kun 10 måneders fængsel. Læs BBC News

14. december 2012
Endnu et fæhoved
To års fængsel for groft hærværk mod Rothko-maleri
på Tate.
Læs mere på Blouin

13. december 2012
Leonardo or not Leonardo

that's the question

Læs mere i The New York Times.
Foto fra avisen

6. december 2012
Ikke flere auktioner
i Bredgade i 2012


Kunstnyt.dk var med på auktionen første dag med ældre kunst. Se her 
Juleauktionen slut
Se lidt billeder fra moderne auktionen.

Hammerslag på 500.000 hos Bruun Rasmussen for Salto-vase.
Men langt fra rekorden 


836/1315: Axel Salto: Frugtformet vase af stentøj modelleret med lille munding. Dekoreret med sungglasur. Sign. Salto. Kgl. P. H. 33.
Vurdering: 100.000-125.000 kr.
Hammerslag 500.000 kr. Se salget. 
Buddet var et pænt stykke fra rekorden for en Salto-vase, som blev sat 27. september 2012 hos Phillips i London, der havde 6 Salto-vaser med. Den ene fik hammerslag på £310.000, i danske penge 2.850.000. 


5. december 2012
Sotheby's, London

Tegningen af Raphael vurderet til tæt på 140 mio. danske kroner kostede den ny ejer
273 mio. kr. (m/salær)


Raphael (1483-1520). Portræt af ung apostel. Tegning. 37,5x27,8 cm. Vurdering £10-15 mio., 138,9 mio. kr. for højeste vurdering. Se salget i London

Imponerende auktion hos Bukowskis.
12 bud over millionen


Rodin: Tænkeren. Dyreste skulptur nogen sinde solgt i Sverige. Godt 15 mio. svenske kr. inklusive salær.
Tag til Bukowskis

4. december 2012
Ældre Krøyer under hammeren i Stockholm

Stockholms Auktionsverk: »P.S. Krøyer. Skomakere. Signerad och daterad P.S. Kröyer -87. Olja på duk, 49 x 40 cm. «
Det er ikke muligt at se signaturen på billedet, men i 1887 malede Krøyer ikke så »gammeldags«. Det gjorde han derimod i 1872, hvor billedet er malet. I H.Chr. Christensens fortegnelse har det nr. 57 med titlen Skomager i Arildsleje; siddende ifærd med at skære et Stykke Læder til). 48x39 cm.
Stockholms Auktionsverk havde det også til salg i juni måned, hvor det ikke solgtes. Nu vurderet til mellem 125.000 og 150.000 svenske kr.
På auktionen er flere andre danske med, Viggo Pedersen, Fritz Melbye, I.L. Jensen og Thørrestrup.
Auktionen finder sted 4.-6. december, men det er meget svært at finde datoen for salg af de danske. Se hele auktionen 


27. november 2012
Jorn vurderet op til små
2 mio. kr. under hammeren
hos Artcurial i Paris

(Solgt for omkring 1,5 mio. kr.)

Asger Jorn: Sans Titre, 1958. 130x78 cm. Vurdering Euro 220.000-250.000, højeste vurdering 1.865.000 kr.
Under hammeren 4. december sammen med adskillige andre gode kunstværker. Tag til Artcurial i Paris


20. og 21. november 2012
Millionsalg på dansk kunst i London

Foto: Sotheby's
Krøyers maleri herover solgtes for £410.000 i hammerslag, 3,8 mio. kr., hos Sotheby's. Christie's fik 7 mio. kr. for et af Hammershøi, til dato 6. dyreste danske maleri. Læs mere

17. november 2012
Christie's kan også
være med prismæssigt


Andy Warhol: Statue of Liberty. 1962. Silkscreen inks, spray enamel and graphite on canvas. 197,5x205,7 cm.
Solgt hos Christie's i New York 14. november 2012 for $39 mio. i hammerslag, 228 mio. kr. Det er rekord for et arbejde af Warhol. Auktionen bød på flere rekorder, og er Christie's næstmest indbringende nogen sinde samt rekord for en auktion over Post War and Contemporary Art. 
Læs mere om auktionen. 


16. november 2012
Lille tegning af Raphael vurderet til tæt på 140 mio. danske kroner

Raphael (1483-1520). Portræt af ung apostel. Tegning. 37,5x27,8 cm. Vurdering £10-15 mio., 138,9 mio. kr. for højeste vurdering. Proveniens: Chatsworth House, det berømte »lille hus på landet« i New Derbyshire i England. Under hammeren hos Sotheby’s i London 5. december sammen to andre kunstværker fra samme sted samt et større antal fremragende Old Masters..
Se video om auktionen.


Tre kvalitetsbøger omhandlende skagenskunsten
En om Marie Krøyer, en om P.S. Krøyer samt et nyt imponerende katalog

Læs mere


Arkivfoto: Kunstnyt.dk
Christie's kan ikke lide, at Chritrs hedder Chritrs, og
har nu sagsøgt det kinesiske auktionshus.

Læs mere i The Art Newspaper.
Og besøg Chritrs.com, der udtales lige som Christie's.


15. november 2012
New York 13. november 2012
Krise i kunsten?
Ikke hos Sotheby's

Mest indbringende auktion i Sotheby's 268-årige historie.
Køber betalte 440 mio. kr. for maleri af Mark Rothko.

Foto: Sotheby's
Mark Rothko (1903-70).
NO.1 (Royal Red and Blue. 1954.
Olie på lærred.
288,9x171,5 cm.
Hammerslag $67 mio. 393 mio. kr.
Med salær $75,1 mio. 440 mio. Kr.

Det er ikke rekord for et maleri af Rothko, den opnåedes i maj 2012 med et hammerslag på $77,5 mio.
Se hele auktionen. Se video fra auktionen


8. november 2012
Også denne Mønsted
var dårlig investering

Charlottenlund skov. 1908. (Udsnit)
69,8x99,1 cm. Hammerslag $45.000, danske penge 263.500 kr., hos Sotheby's i New York, 8. november 2012. Sidst under hammeren i 2003, her solgt for 287.000 kr. Så stort tab inklusiv køb-og salgsomkostninger. Se det.


6. november 2012

Falske malerier sælges igen

Læs i New York Times 

Næste danske »falsknerisag« finder sted den 18. januar 2013. Det er sagen om Carl-Henning Pedersen eller ikke Carl-Henning Pedersen. To tidligere domme, begge i byretten, har fået forskelligt udfald. Nu er det landsrettens tur. Ægte eller ikke ægte?
Det afgør retten. Måske. Læs om sagen 


1. november 2012
Fem Mønsted under hammeren
Så lykkedes det efter flere forsøg ... igen

Christie's i New York fik i dag, 1. nov., hammerslag på $40.000, i danske penge 230.000 kr., for P. Mønsteds Caprimotiv fra 1885, 163x122 cm. Det var sidst solgt hos Bruun Rasmussen i 2009 for 140.000 kr., dengang vurderet op til 250.000 kr.
Et par efterfølgende gange var det atter på, men uden at blive solgt. Nu lykkedes det altså. Mønsted har malet flere motiver fra Capri, et næsten tilsvarende i mindre størrelse, 122x94 cm, fik Bruun Rasmussen i 2002 270.000 kr. for.
På samme auktion i New York var fire andre med af  Mønsted, dyreste blev et skovmotiv budt op i $75.000, 431.000 kr. For et strandmotiv, solgt hos Lauritz.com 21. maj i år for 140.000 kr. fik Christie's 172.500 for, et tab med købs- og salgssalær indregnet. De to sidste indbragte 138.000 og 69.000 kr. Et af Paul Fischer fra Kgs. Nytorv nåede 80.500 kr. Se hele auktionen.


27. oktober 2012
Kunstneroprør over undervurderinger er det rene hysteri


Læs her

25. oktober 2012
Bukowskis Stockholm

Ny rekord for maleri
af Nils von Dardel


Hammerslag 21 mio. svenske, i danske 18,1 mio. kr. Tag til Stockholm. 
På samme auktion solgtes et lille maleri af Richard Mortensen for 100.000 svenske, 86.200 danske kr. Se det.


22. oktober 2012
Er ny Hammershøi- rekord på vej?

(Kataloget nu online)

Så er der igen et kvalitetsmaleri af Vilhelm Hammershøi til salg. Denne gang hos Christie's i London. Ida i et interiør, 1897. 71x55 cm. Vurderingen er sat til mellem £500.000 og £700.000, i danske penge mellem 4,6 og 6,4 mio.
Det var sidst under hammeren i 1996 hos Bruun Rasmussen, hvor hammerslaget blev 340.000 kr. Så det tyder på en fed fortjeneste. Der er tale om et kvalitetsmaleri. Men kan det slå rekorden fra juni på godt 13,7 mio. kr.?
Se de fem solgte Hammershøi hos Sotheby's i juni.
Seneste millionbud for et Hammershøi er kun en måned gammelt. Bruun Rasmussen fik lige akkurat 1 mio. for
»To lys på et bord«, købt af Ny Carlsberg Fondet og foræret Statens Museum for Kunst, hvor det allerede kan beskues.
Se salget hos Bruun Rasmussen.


Kunstnyt.dk var med til Jepser Bruun Rasmussens reception i anledninf hans 70-årsdagog bringer senere lidt billeder fra dagen. Billeder fra receptionen


Rotterdam Kunsthal Museum fejrer i år 20-års jubilæum.
Men 16. oktober var der ikke så meget at råbe hurra for.
Syv malerier blev stjålet. Et af dem er Lucian Freuds »Kvinde med lukkede øjne«, herunder.
Andre var af bl.a. Picasso og Monet. The Gardian viser alle syv. Men der er ikke tale om hovedværker.
Lucian Freud.
Foto: Kunsthal Museum, Rotterdam.

20. oktober 2012
Christie's i New York har sat Picassos maleri til 286 mio. kr. for højeste vurdering

Pablo Picasso 1881-1973: Opstilling med tulipaner. 1932. 130x97 cm. Vurdering: $ 35-50 mio. Sælges 5. november. Sidst under hammeren 9. maj 2000 også hos Christie's. Hammerslag $26 mio. Har man ikke 286 mio. kr., byder auktionen på otte andre af Picasso til mindre priser. En i øvrigt flot auktion med alle kanonerne repræsenteret.
Se hele kataloget.


14. oktober 2012
388.000 kr. for maleri
af Tal R i London


Tal R: Lord Tirsdag. 2001.200x200 cm.

Hold kæft og vær smuk

Det hedder Sergej Jensens maleri herover, som Sotheby's 13. oktober i hammerslag fik £17.000 for, omkring 157.000 kr. Sergej Jensen, født 1973, hører vi ikke så meget til herhjemme, han bor og arbejder i Berlin og udstiller rundt om i verden. På samme auktion nåede et maleri af Olafur Eliasson £20.000, 185.000 kr. Se auktionen med Tal R (lot 316), Sergej Jensen (lot 106) og Eliasson (lot 324).
Tag til Sotheby's i London.


Hovedværk af Nils von Dardel til salg hos Bukowskis i Stockholm

Foto: Bukowskis
Nils von Dardel (1888-1943). Vattenfallet. 1921. 113 x 145 cm .
Under hammeren 24. oktober 2012. Vurderingen hemmelig. Rekorden for et maleri af Dardel er 14,3 mio. kr. opnået i 1988 for Den döende dandyn, 140x180 cm. Tre år efter, i 1991, da hele kunstmarkedet faldt sammen, gik det for kun 7 mio. kr. i et af den tids mange paniksalg. Læs mere hos Bukowskis.

13. oktober 2012
Var dommen over
Odd Nerdrum rigtig?

Foto: Svensk tv. (arkiv)
Der er sået tvivl om dommen på to år og ni måneders fængsel til den berømte norske maler var korrekt. Højesteret skal nu afgøre om nyopdukkede dokumenter kan resultere i en anden dom. Læs om sagen på DN.no.

12. oktober 2012
Så gi'r han nok
en lille en ...


Jesper Bruun Rasmussen fylder 70 og Kunstnyt.dk inviterer indenfor. Det vil sige, vi linker bare her.

10. oktober 2012
Atypisk Asger Jorn under hammeren i Stockholm

(Det var ikke på lærred)
Ändringar : Olja på papper upplagd på duk. Registerad i Museum Jorns arkiv under rubriken "Works on paper, 1967"

Auktionsverket, Stockholm: Playboy in dreamland. Signerad Jorn samt signerad och daterad på baksidan Asger Jorn 1961. Olja på duk, 69 x 99 cm. Oil on canvas. Proveniens. Salus Ansvar, inköpt 1968.« Vurderet til mellem 600.000 og 800.000 svenske kr. Se det i Stockholm.

Fremragende maleri af Jais Nielsen til salg hos Christie's

Jais Nielsen: Liggende model. 1917.
63 x 74.8 cm. Sælges 25. oktober i London. Vurdering ca. 28.000-46.000 kr. Solgt i Paris i 1995 for omkring 27.000 kr. Tag til Kensington i London.


8. oktober 2012
Billigt køb
Skagens Museum erhverver Tuxen-studie malet i Paris

Bruun Rasmussen, Havnen: »1233/35: Laurits Tuxen: Studie af en yngling. Sign. L. Tuxen 15/1 76. Olie på lærred. 46 x 38«. Købt af Skagens Museum 13. august 2012 for 9.000 kr. i hammerslag. Se Skagens Museum. 

4. oktober 2012
Kunstsvindel
Det tyske auktionshus Lempertz skal tilbagebetale 3.6 mio. dollars, 20,8 mio. kr. for salget af  Campendock- forfalskningen, malet af storsvindleren Wolfgang Beltracchi.
Det var ham, der også lavede Derain-forfalskningen, godkendt som ægte af Michel Kellermann, den første »skurk« i den danske Derain-sag. Senere afsløredes andre skurke i sagen. Hvem de var, kan læses i bogen
»Retssagen om et formodet maleri
af André Derain«.


Foto: Christie's
Herover Derain-forfalskningen, som verdens førende Derain-ekspert, franske Michel Kellermann, skrev en ægthedserklæring på. Dygtig mand. Desværre døde han inden den danske Derain-sag kom for retten. Havde han levet og indkaldt som vidne, havde den idiotiske dom sikkert fået et helt andet udfald. Han var uden tvivl blevet »slagtet« af sagens to forsvarsadvokater, de fremragende Jan Erik Kornerup Jensen og Jakob Lund Poulsen: 
Læs om dommen over Lempertz. 


2. oktober 2012
Vedr. Lauritz.com's vurderinger:
Vi får af og til mails fra læsere, som mener vores gengivelser af Lauritz.com's vurderinger ikke passer. Men det gør de. Det er Lauritz.com selv, som gør opmærksom på, at der skal tillægges 20% salær plus 95 kr. i gebyr. Det gør andre auktionshuse ikke.

van Gogh-museet i Amsterdam flytter

Foto: Kurt Jensen. Se det større.
Læs om flytningen


29. september 2012
Fremragende maleri af Jens Juel under hammeren hos Lauritz.com i Malmö

Læs mere her. Og se et, som ligner.

Det hjalp at udlove en dusør på 1 mio. dollars. Fik sin Piet Mondrian tilbage. Læs her

Maleriet var stjålet ...
Det skrev vi 16. september:

Gav syv dollars for en Renoir
– hvis det er en Renoir

Foto: Potomack Company / AP Photo
Under hammeren 30. september vurderet til $75.000-100.000
Læs mere på The Miami Herald

Nu viser det sig, at maleriet var stjålet og auktionen aflyst.
Læs om det på The Washington Post
Se video

25. september 2012
Ove Højgaard Andersens samling
indbragte flere millioner hos
Bruun Rasmussen


Højeste hammerslag blev 625.000 kr. for Olle Baertlings IRUA, 1958. Olie på lærred. 92 x 180. Uindrammet.
(Rekorden for et maleri af Baertling er 3,2 mio. kr., solgt af Bukowskis 25.4. 2012). Tre malerier af Lundstrøm indbragte tilsammen 795.000 kr., mens et af Appel stoppede ved 350.000 kr.
Se alle hammerslag (Bemærk, at illustrationerne fjernes hurtigt pga copyright)


21. september 2012
Brystsygen hærger Danmark og hele verden

Nej, det er ikke Politikens Camilla Stockmanns bryster. Hendes er meget mindre. Er det vigtigere at skrive om kvindebryster end om retsvæsenets forbrydelser? Ja, hvis man er idiot. Læs

18. september 2012
Aftenauktionen i Bredgade

Læs mere

Christie's, London
18 malerier af Michael Kvium solgt for over 5 mio. kr.

Foto: Christie's
Michael Kvium: Double Pain. 2003. 159,5x400 cm. Dyreste af de 18, £57.500 inkl. salær. Se alle salg

16. september 2012
Gav syv dollars for en Renoir
– hvis det er en Renoir

Foto: Potomack Company / AP Photo
Under hammeren 30. september vurderet til $75.000-100.000
Læs mere på The Miami Herald


12. september 2012

Fremragende kunsttidsskrift
Der har gennem tiderne været udgivet mange kunsttidsskrifter. Magasinet Kunst udkommer her og nu, og det er fornemt i layout, billedgengivelser og tekster. Chefredaktør er Ole Lindboe, som i sin tid var med til at starte Kunstavisen. En fortid på Kunstavisen har også tidsskriftets redaktionschef, Max Willmann, som tillige er leverandør af artikler, i seneste nr. bl.a. om den spændende kunstner, Ole Tersløse Jensen. I nærværende nummer, som udkom 8. september, er der artikler om en af landets mest berømte fotografer, Viggo Rivad, om Damien Hirst, Mie Mørkeberg, Berthe Morisot, Tom Krøjer, Matisse, Thorald Brandstrup samt om Art Copenhagen, som finder sted i kommende weekend.
Læs mere på Magasinet Kunsts homepage.


9. september 2012
Christie's Amsterdam
Ikke bare bare damer
– også bare mænd

Her er det sjofle Kvium, der har 18 malerier med på Christie's auktion i Amsterdam 18. september, en auktion med masser af bare damer og bare mænd, visuelt guf for både husarer og nysgerrige kvinder i alle aldre. En i øvrigt fremragende auktion med et væld af god kunst. Se det hele hos Christie's.

8. september 2010
Nyt fra den håbløse danske skodpresse

Læs mere

5. september 2012
Berlin bliver en
turistattraktion fattigere.
Slut med det berømte kunstcenter Tacheles


Se flere billeder fra stedet og besøg
Der Spiegels reportage
(link nederst)


Auktionssæsonen skudt i gang
Og der udbydes igen
kvalitet i Bredgade

Et af de mange kvalitetsbilleder er dette herover. Skønt malet for omkring 200 år siden, har Bruun Rasmussen ikke oplyst nogen proveniens. De ved naturligvis, hvem sælgeren er, men det opgives ikke. Ifølge Bruun Rasmussen er det malet af Eckersberg  under opholdet i Paris 1811-12. Vi har kigget lidt i litteraturen, men kan heller ikke finde det. Det har ikke været udstillet på Charlottenborg, det var ikke med på dødsboauktionen januar 1854, ej heller omtalt i Philip Weilbachs lille bog »Levned og Værker« fra 1872, en ellers omfattende registrering af hans værker. Auktionen finder sted 18.-27. september, og vi bringer en større omtale i forbindelse med eftersynet, som begynder 13. september.
Se katalogerne her.


29. august 2012
Kunstnyt.dk's webmaster 70 år

Læs her om Peter Wendelboe, og se og hør hans søns smukke hyldest til sin far. Her fødselaren under træernes skygge i haven i Hasseris.

28. august 2012
Lyngby Kunstforening
fylder 60 år

Det fejres på Sophienholm med Erik Andreasens
samling
af 50'er kunst udlånt af Glyptoteket.
-

Jean Dewasne. Foto Sophienholm
Udstillingen viser værker af blandt andre Richard Mortensen, Robert Jacobsen, Victor Vasarely, Jean Dewasne, Serge Poliakoff, Carl-Henning Pedersen og Heerup. Udstillingen er åben 25. august - 20. september 2012.
Læs mere på Sophienholms homepage.

24. august 2012
Kig indenfor
hos en kunstner


Over 50 kunstnere inviterer indenfor i deres atelierer i kommende weekend. Det er 16. gang »Åbne Atelierdøre« byder velkommen. Se her kataloget med alle udstillere og deres adresser.

21. august 2012
CASVA forærer otte malerier væk på fredag

I en pressemeddelelse hedder det:
»Det er ikke gadekunst, men snarere kunst på gaden. Københavnerne vil vågne op fredag d. 24 august, hvor at de vil kunne finde otte malerier spredt rundt omkring i byen af en kunstner fra den danske undergrundsscene der nu kalder sig "CASVA" - og dem, der finder kunstværkerne kan beholde dem... Kunstneren giver kunstværkerne væk og vælger derfor at opgive en forventet indtægt på 120.000 kr. fra salget af disse værker. «
Et af billederne ses herover. Det ligner ikke noget til 15.000 kr. Og har vi forresten ikke set det for nyligt hos Lauritz.com ... uden Las Vegas-skiltet?
Der er tale om såkaldte modifikationer, ældre værdiløse fidusmalerier påført moderne klatter. »Stilarten« har flere danske kunstnere
gjort i, blandt andre Jorn, Kirkeby og den mærkelige Marco Evaristti, ham med blenderen og guldfiskene. Black Pop Contemporary Art Gallery, Fiolstræde 10-12 i København, står bag gaverne. Deres hjemmeside fortæller ikke meget. Se her. 


20. august 2012
Sex, porno og knald i låget

En tilskuer til generalprøven forleden
Blottet for skam
Danmarks dyreste galleri at besøge. 255 kr. koster det at se nogen dyrke sex. 
I kunstens hellige navn.

»Ved hjælp af levende mennesker er hensigten at vise naturligheden i vores evne til forplantning«, hedder det fra galleriet Kunstcentrum i Silkeborg om stedets udstilling den 23. august. »Dette er IKKE en kunst udstilling [i to ord], men en naturligt undren«, hedder det videre fra galleriet. Halleluja! Noget tyder på, at arrangørerne vil fortælle omverdenen, at der er forskel på sex og porno. Men hvad skulle det være? Hvad foregår der i en pornofilm, som ikke forekommer i de små hjem?
Arrangementet er udelukkende sensation for sensationens skyld. Knald i låget!
Hvis du gider, så kig forbi Silkeborg.


11. august 2012
»Årets kulturpris går til skattevesenet, for lang
og tro tjeneste.«

Kulturkronik af Jan-Uve Tuv om Edvard Munch og Odd Nerdrums kampe med det norske skattevæsen. Læs her.

Herover er det hverken Munch eller Nerdrum, som brydes med skattevæsenet. Derimod en tredje berømt norsk kunstner, billedhuggeren Gustav Vigeland, som viser brydning på en anden og mere underholdende måde. Fra Vigelandsparken.

Foto: Kunstnyt.dk


3. august 2012
Solgt i 1958 for 400 kr.
Solgt i 2012 for 1,2 mia. 


Foto: Art in America
Eksperter har erklæret maleriet herover for at være en ægte Leonardo da Vinci.
Nu er det købt af Dallas Museum of Art efter sigende for omkring $200 mio.
Læs mere om det i Art in America


25. juli 2012
Tag en tur til Californien

Klimt på Getty

Første separatudstilling udelukkende helliget den fabelagtige østrigske maler Gustav Klimts tegninger, udstillet på verdens rigeste museum til 3. september.
Kig forbi The J. Paul Getty Museum.

23. juli 2012
Ny bog om kunstsvindel

Har branchen styr på alle kunstsvindlere? 

Foto: Amazon.com
Der kendes efterhånden en hel del, som gennem tiderne har udført forfalskninger af berømte kunstnere. Nu er der kommet en bog om Ken Perenyi's falsknerier, The Secret Life of an America Art forger. Perenyi's falsknerier skulle være solgt for flere millioner hos Sotheby's og Christie's, blandt andre under navne som amerikanerne Martin Johnson Heade 1819-1904, berømt blomstermaler, hvis billeder kan koste i nærheden af 7 mio. kr., og marinemaleren James E. Buttersworth 1817-94, ikke så dyr som Heade, men dog med opnåede priser omkring 1,5 mio. kr.
Læs på Denverpost.com om Perenyi.

Køb bogen hos Amazon.

22. juli 2012
Er du træt af kedelige og ligegyldige skilderier af fx
von Hornsleth, så er Thierry Poncelet's måske noget.

Thierry Poncelet, f. 1946, Belgien: En distingveret lady. 59,7x50,2 cm. Vurdering £500-800. Dette og andre af kunstneren til salg hos Christie's 29. juli i South Kensington, London. Se alle.

15. juli 2012
Legende i international galleri-verden er død

Den verdensberømte franske galleriejer Denise René døde 9.juli, 99 år. Udover en række internationale berømtheder som Duchamp, Arp, Tinguely, Calder, Le Corbusier og Mondrian havde flere danske kunstnere stor kontakt til hende. Tidligst var det Richard Mortensen og Robert Jacobsen, senest kunstnerparret Gun Godillo og Freddy Fraek.
Læs Peter Michael Hornung i Politiken.
Og omtalen i Wikipedia.
Galerie Denise René.
Denise René havde flere gallerier, bl.a. det kendte i Paris, på Boulevard Saint- Germain-des-Près nr. 196, herover fotograferet i 2001.
Foto: Kunstnyt.dk
Se fotoet større

3. juli 2012
Ny verdensrekord
187 mio. kr. for maleri af John Constable

John Constable 1776-1837. The Lock, 1823-24. 142,2x120,7 cm. Hammerslag hos Christie's i London 3. juli 2012 på £20 mio., i danske penge tæt på 187 mio. Det er ny rekord for et maleri af Constable, den gamle var på 109 mio. kr. for samme maleri, solgt i 1990 samme sted. Maleriet er gengivet helsides i farver i Kunst under hammeren 91 side 43. Gå til Christie's.

Omkring 1975 blev et maleri tilskrevet Constable stjålet fra Herholdt Jensens Auktioner i Hammerichsgade, hvor de dengang havde til huse. Vi skrev i går, at vi ville efterlyse billedet, som havde tilhørt en af de største og mest berømte danske samlinger. Men vi har valgt at holde lav profil, da vi har fået en henvendelse om, at maleriet solgtes for få år siden på auktion. Vi ved også, hvor det befinder sig i dag, men agter ikke at blande politiet ind i sagen. De gør alligevel ikke noget ved det.

8. juli 2012
Oh my God!
... endnu en forfalskning


Spansk politi har anholdt fire personer for at ville sælge en Picasso-forfalskning til over
9 mio. kr.

Læs i The Guardian

3. juli 2012
495.000 så Matisse i Paris
– fra 14. juli i København

Foto: Statens Museum for Kunst

Museet skriver: Udstillingen »Matisse. Paires et séries« har været forårets store begivenhed i Paris. Da udstillingen lukkede på Centre Pompidou forrige mandag, havde den gennemsnitligt haft 5.490 besøgende om dagen siden åbningen d. 7. marts. Med i alt 495.000 besøgende er Matisse- udstillingen den sjette mest besøgte udstilling i parisermuseets 35-årige historie. Den 14. juli åbner udstillingen på Statens Museum for Kunst under titlen »Matisse – fordobling og variation«.
Læs mere på museets homepage.


23. juni 2012
Fra kunstens
våde verden

Carmen Tisch tissede på et  kunstværk af Clyfford Still til en værdi af 30-40 mio. dollars på Clyfford Still Museum i Denver. Se det på CBS. Rekorden for et af Stills malerier er $ 55 mio. for
1949-A-No.1, solgt i New York i 2011 af Sotheby's.

Rekordbilledet til $ 55 mio. Det var ikke det, Tisch tissede på. Foto. Sotheby's

21. juni 2012

Der er gang i rekorderne.
20. juni var det Miró's tur,
21 mio. engelske pund i hammerslag, 193.675.000 kr.
Verdensrekord for et maleri af Joan Miró


Se salget på Sotheby's video.

17. juni 2012
Leopold Museum i Wien sælger et Schiele-maleri for at få råd til at beholde et andet Schiele-maleri

Foto: Leopold Museum
Egon Schieles maleri Houses by the Sea blev konfiskeret af nazisterne i slutningen af 30erne og solgt på auktion i 1941. I 1950erne købt af kunstsamleren Rudolf Leopold, grundlæggeren af Leopold Museum, som døde i 2010, 85 år gammel. Efter års strid er museet nu kommet til enighed med maleriets arvinger, og mod et større millionbeløb i dollars aftalt at maleriet forbliver på museet. Læs på Reuters om sagen. Og læs nekrologen over Rudolf Leopold i The Telegraph. Leopold Museum har verdens største samling Schiele-arbejder.

14. juni 2012
Den kendte galleriejer Jens-Erik Nielsen fra Gallerihuset er død

Gallerihuset var kendt for mange spændende udstillinger. En af dem i 1992 med Pavarottis »kunstværker«. Som det fremgik af kataloget, var der tale om »en serie original serigrafier af allerhøjeste kvalitet ...«. (Til priser mellem 16.000 og små 24.000 kr.). Blandt vores dygtige kunstkritikere roste Berlingskes Torben Weirup dengang i et tidsskrift Pavarotti til skyerne. Som det vil huskes, var Pavarottis kunstværker overmalede gør-det-selv-malebøger for børn. Weirup er også kendt for at anmelde noget på en udstilling, som ikke var med. Han er også kendt fra Ekstra Bladets side to som natklubbens sidste gæst, eller noget i den retning. Weirup (og hans avis) er tillige kendt for at være bedøvende ligeglad med justitsmordet i Derain-sagen. Udover kritikløst at gengive landsrettens fupdom, har Weirup og hans avis ikke foretaget sig noget. Om det skyldes, at mand og avis er ligeglade eller ikke har forstået sagen, vides ikke. Men nok en kombination af begge dele. Til undertegnede har Weirup sagt, at det var pga pladsmangel.
Hvor dum kan man være? pjm

Foto: Kunstnyt.dk
Gnavpotten Torben Weirup. At han ikke for længe siden har fået et tilbud fra Lauritz.com kan virke uforståeligt. Han ville passe godt ind i deres team af vurderingseksperter.


Ny verdensrekord?

Joan Miró 1893-1983:
PEINTURE (ÉTOILE  BLEUE. 1927. Olie. 115,5x89 cm. Vurdering £15-20 mio. Hammerslag over £15 mio. bliver ny Miró-rekord. Sotheby's aftenauktion 19. juni byder på van Gogh, Munch, Léger, Nolde, Bonnard, Picasso og mange andre kanonnavne. Se alle.


12. juni 2012
Også verdensrekord
i Danmark

– selv om det var i mindre målestok end Hammershøi

Maleriet herover af tyrkiske Mehmed Melih Devrim Néjad: à Chopin. 72 x 193 cm. satte 12. juni 2012 ny verdensrekord med hammerslaget 850.000 kr. på Bruun Rasmussens
auktion over moderne kunst. Néjads malerier kunne for ca. 10 år siden købes for nogle få tusinde kroner i Danmark, hvor han har udstillet. Er repræsenteret på bl.a. Modern Art i New York.
Et andet af samme maler nåede 550.000 kr. Se alle hammerslag.  


Så er det i dag kl. 17 Bruun Rasmussen sælger moderne kunst
(Vil de helt vilde hammerslag på Hammershøi i London smitte af på buddene i Bredgade?)

Blandt de mange Ejler Billes maleri, Dyriske former, fra Bali 1987-88.
67 x 70. Vurdering 200.000 kr. Se alle.


11. juni 2012
Sensationelt
De fem Hammershøi skiftede ejere for i alt
40 mio. kr. inkl. salærer


Fem Hammershøi til salg i dag hos Sotheby's i London til en samlet vurdering på 13 mio. kr.
Men er det nu rigtigt, at maleriet herunder
er dyreste danske maleri? 

Læs mere her

Godt og vel 15.8 mio. kr. måtte en ny ejer af med for Hammershøi herover.
Se dem alle og tidligere auktionspriser.


8. juni 2012
Ikk' så ringe endda ...

2. dagen hos Bruun Rasmussen bød på flere gode hammerslag. Maleriet herover:
Konstantin Ivanovich Gorbatov (1876-1945): Volga. Russisk vinterlandskab med en solbeskinnet by. 80x110 cm, blev budt op i 780.000 kr. mod vurderingen på 600.000 kr., lige det dobbelte af vurderingen i august 2011, hvor det solgtes hos Auktionshuset i Hørsholm  (238/1070) for 250.000 kr.
En ganske pæn fortjeneste.


6. juni 2012
Mønsted nåede højest på 1. dagen på Bruun Rasmussens sommerauktion

P. Mønsted. Skovparti fra Sæby med solglimt i åen. Sign. P. Mønsted Sæby 1916. Olie på lærred. 83 x 123 cm.. Hammerslag 400.000 kr.
Auktionens højest vurderede, 1 mio. kr., Hammershøis interiør med to lys, kunne ikke ikke finde en ny køber og gik retur. En siddende nubier, malet af Martinus Rørbye i Rom 1839 blev budt op i 380.000 kr. Tuxens studie til det skandaleramte og såkaldt
ulovligt udførte maleri, Man rejser sig fra bordet, nåede 150.000 kr.
Og Paul Fischers motiv uden for Tivoli endte på 300.000 kr., 200.000 under vurderingen.
Nævnes kan 300.000 kr. for dyreste Carl Holsøe og Anna Anchers Fru Brøndum i sin Stue, læsende. Sign. A. Ancher 1912. Olie på malepap. 32 x 40 cm. Hammerslag 180.000 kr.
Se alle solgte numre.
Kunstnyt.dk på eftersyn i Bredgade


5. juni 2012
Kender du ham?

Foto: BBC
Gør du ikke, men kan se tv fra BBC, så læs om ham og hans program »Bargain Hunt«, som ikke bare er underholdende og belærende om auktioner, men også morsomt ud over alle grænser takket være festlige og sprudlende Tim Wonnacott herover. Programmet sendes dagligt. Læs mere.

2. juni 2012
Maleren Edward Matwijkiw er død, han blev 75 år.

Matwijkiw udstillede til det sidste, hans seneste, i Larsson Art, Køln, slutter 3. juni. Matwijkiw er repræsenteret på flere museer. Læs om maleren på Weilbach.

30. maj 2012
Retten har et horn i siden på Bruun Rasmussen, som har måttet bøde 50.000 kr. i bøde for ulovligt at sælge næsehorn
Læs fra LorteBladet

29. maj 2012
Det er ikke let at sælge kunst i Danmark. Men kan man ikke sælge selve kunstværkerne, så kan man altid sælge de piedestaler, de er placeret på.

Læs på Blokhusklitplantage.dk om udstillingen, hvor de besøgende var mere interesserede i piedestalerne, end i Nana Højbjergs keramiske arbejder.
Blokhusklitplantage.dk er på andre områder absolut et besøg værd.


To lys på et bord ...

Så er det tid til Bruun Rasmussens store sommerauktion, som starter 6. juni og med eftersyn 31. maj. Maleriet herover fra 1909 (udsnit) er af Hammershøi og vurderet til 1 mio. kr. Se hele kataloget.

17. maj 2012
Bruun Rasmussen har fået
en bøde for at sælge et næsehornshorn, som ikke er solgt, og vil ikke betale bøden

Claus Poulsen. Foto: Kunstnyt.dk
»Vi har ikke gjort noget forkert. Hvis vi betaler bøden, erkender vi vores skyld«, siger direktør Claus Poulsen, der ikke betaler og derfor går i retten.
Der er tale om auktion 821 maj 2011, hvor en række jagttrofæer var under hammeren, blandt andet tre næsehornshorn. Men ingen af numrene 373, 387 og 398 solgtes. Et salg til 720.000 kr. gik tilbage. Det er det salg, som altså ikke var noget salg, sagen handler om.


Museumsinspektør ved Skagens Museum, Mette Bøgh Jensen,
har skrevet en fortræffelig bog om spisesalen på Brøndums Hotel,
nu en del af selve museet


Et af spisesalens berømte malerier,
P.S. Krøyers Kunstnerfrokost på Skagen. Læs om bogen her


16. maj 2012
Christie's New York

Der er gang i moderne international kunst.
Rekordpris for Mark Rothkos Orange, Red, Yellow, malet i 1961
452,2 mio. kr. + salær

Foto: Christie's
Sådan ser verdens 6. dyreste maleri ud.
Følg salget på wideo


15. maj 2012
Efter tre år på lavt blus genåbner Christie's sit kontor i Danmark

Birgitta Hillingsø. Foto.: Kunstnyt.dk
Og det er fortsat Birgitta Hillingsø og hendes kusine, Rikke Juel Brandt, som leder det verdensberømte auktionshus.
Birgitta Hillingsø
bhillingso@christies.com
Telefon 39622377
Rikke Juel Brandt
rjuelbrandt@christies.com

Telefon 26120092


12. maj 2012
258 mio. kr. inklusive salær for Lichtensteins Sleeping Girl er ny rekord for maleren 


Foto: Sotheby's
Læs mere hos Sotheby's

5. maj 2012
Et par pæne priser på Mønsted i New York
hos Sotheby's
420.000 kr.
I skyggen i en italiensk pergola. 1884.
122,5x97 cm. Solgt i 2001: 270.000 kr.
Se det her.


340.000 kr.
Slædekørsel en solrig vinterdag. 1919.
94,9x64,7 cm. Se det her.


3. maj 2012
680 mio. kr. kostede Munch i New York den ny ejer, inkl. salær

Hammerslaget var på 107 mio. dollars, i danske kroner lidt over 606 mio. kr. Det er ny verdensrekord. Den gamle var for et Picasso-maleri, som fik hammerslag på $95 mio., et portræt af hans meget unge  elskerinde, Marie-Thérèse Walter.
Følg auktionen på The Guardian


2. maj 2012
I aften kl. 19 New York-tid (torsdag 01:00 dansk tid) står slaget om Munchs Skrig, som der prismæssigt stilles store forventninger til


Læs om billedet og se videoer om det på Sotheby's homepage. Se endvidere hele kataloget over aftenauktionens mange kostbare værker.

28. april 2012
Jubilæumsbogen, som desværre ikke er til salg

10. april 2012 havde Galerie Moderne i Silkeborg eksisteret i 50 år. I den anledning udgav galleriet en smuk jubilæumsbog, som desværre ikke er til salg i handelen. Vi har valgt alligevel at omtale den, da den handler om en af landets fremtrædende kunsthandlere, Willy Omme. Kan du ikke købe bogen, så kan du i galleriet til gengæld købe malerier af mange af de store navne. Og i dag, 28. april, har galleriet fernisering på arbejder af Jens Birkemose.
Se bogomtalen.


26. april 2012
Spændende udstilling
i Karlsruhe

En kopi er ikke
en forfalskning

Staatliche Kunsthalle Karlsruhe åbnede 21. april udstillingen Déjà-vu? Die Kunst der Wiederholung von Dürer bis YouTube.
Udstillingen handler bl.a. om forskellen på kopier og forfalskninger. Alle de store kunstnere gennem tiden har kopieret andres arbejder, hvilket ikke er forbudt. Det bliver først forfalskninger, når de sælges som de originale. Lauritz.com vader i kopier, men så længe de bare er kopier, så kan ingen komme efter dem. Men Lauritz.com sælger også kopier, som kopisten har gjort til sine egne værker. Er det i strid med 70-årsreglen, er der tale om krænkelse af ophavsrettigheder. Billedet herover, Andy Warhols Flowers, er nok verdens mest kopierede kunstværk. Der findes formentlig millioner af dem, og umiddelbart er det svært at skelne falske fra ægte. Mange har brændt sig på dette motiv. Søg fx på eBay.
Tage en tur til Museet i Karlsruhe. Desværre er der kun tysk tekst. Men klik på Rafaels engle øverst til højre til en 6 minutters interessant video om udstillingen. Men også kun på tysk.
Er det bedre med engelsk, så ligger her en fyldig omtale af udstillingen, som først slutter 6. august.


25. april 2012
Cézanne er blevet den nye verdensstjerne

Ingen tvivl om, at den sensationelle pris fra februar på næsten 1,5 mia. kr. for Cézannes Kortspillerne, et ud af flere af samme motiv, har medvirket til den høje vurdering på studien herover, en akvarel, som er til salg hos Christie's i New York 1. maj, sat til 15-20 mio. dollars, i danske kroner omkring 113 mio. for højeste vurdering. Højeste officielle hammerslag for et arbejde af Cézanne daterer sig til 1999, hvor Christie's i New York fik 383,3 mio. kr. for en opstilling.
Auktionen i London byder på adskillige værker af verdensnavne. Se dem alle.


21. april 2012
Mindeudstillingen over Ib Spang Olsen er startet i Skovhuset

17. april 2012
Picasso på arbejde set gennem David Douglas Duncan’s linse

Foto: Picasso Administration (fra videoen)
David Douglas Duncan er en af verdens mest berømte fotografer. I denne lille video fortæller han lidt om Picassos måde at arbejde på. Han var personlig ven med Picasso og har fotograferet hamhttp:// utallige gang. Se videoen.
Læs om Douglas Duncan på Wikipedea
 

15. april 2012
Stjålet i 1990

Er Vermeers maleri over 1,1 mia. kr. værd?
Det påstås.

Maleriet er aldrig dukket op og er blandt de syv mest kostbare kunstgenstande stjålet. Se her de andre fem malerier og en Stradivarius-violin. Se også et komplet katalog over Vermeers malerier.

Mindeudstilling
i Skovhuset for
Ib Spang Olsen

Tegneren Ib Spang Olsen døde i januar 2012. Hans søn, Martin Spang Olsen, har arrangeret en mindeudstilling samt en række events i udstillingsbygningen, Skovhuset, i Værløse. Udstillingen byder på over 100 værker fra Ib Spang Olsens produktion.
Åbner lørdag 21. april 2012 kl. 15:00.

Kig forbi Skovhusets hjemmeside, hvor der i skrivende stund ikke er ret mange oplysninger om udstillingen. Men det kommer nok snart. Billedet er en illustration til Svinedrengen. Se det større


14. april 2012
Der kom en mail fra Skånes Auktionshus vedr. Mønsted omtalt 11. april:

Hej Preben
Vill bara återknyta, vi har dragit tillbaka målningen ur auktionen. En kollega från Danmark, James Bauerle, har dömt ut målningen som icke riktig och vi litar på hans omdöme. Tack för återkoppling och tveka inte att höra av er till oss om ni hittar andra tokigheter som vi inte önskar se på marknaden.
Trevlig helg
Pia (Staël von Holstein )
Imponerende! Kunne man forestille sig, at Lauritz.com reagerede på samme sympatiske måde? Nej, vel!
Hvis kunsthandler
Bauerle, som har galleri lige ved siden af Bruun Rasmussen og Secher Scott i Bredgade, erklærer det falsk, så er det falsk. Han er ekspert i ældre kunst.

12. april 2012

Ser vi snart Hornsleths åndssvage »fidusmaleri« på Lauritz.com? Næ, det gør vi nok ikke, det må nemlig ikke vises.

Men det må det her i Side 9-bladet.

Berømt Cézanne-maleri stjålet i Schweiz 2008 fundet

Læs mere på BBC.

11. april 2012
Er det en ægte
P Mønsted?


Umiddelbart ligner det et ægte uforfalsket P Mønsted-maleri. Men signaturen er ikke ægte. Billedet kan forstørres pænt op, men skarpheden er dårlig. Men kan der sidde en falsk signatur på et ægte Mønsted? Ja, det kan der godt. For flere årtier siden skar en kunsthandler et stort Mønsted-maleri over, som ikke kunne sælges pga størrelsen. Derved manglede en signatur på den ene halvdel. Maleriet herover er blandt dem, som skal undersøges nærmere. Vi tør ikke afgøre det ud fra fotoet. Men vi tør godt sige, at signaturen herunder er falsk. Ganske vist en lidt ringe gengivelse, men god nok til at se, at Mønsted ikke har lavet den.

Maleriet er til salg hos Skånes Auktionsverk. Se det. 
Auktionshuset har nu lavet tilføjelsen:
»Signaturen sannolikt ej utförd av konstnären«
13.4. 2012: Maleriet trukket tilbage.


2. april 2012
Har du taget din økse med, bliver du ikke lukket ind ...

7. april kl. 11 åbner Galleri Draupner årets påskudstilling med Kurt Westergaard og fem andre. I pressemeddelelsen skriver galleriejer Erik Guldager: »Grundet omfattende sikkerhedscheck ved indgangen, er det hensigtsmæssigt at komme 10:45«.
Uha, uha! Men flere mordforsøg og trusler om samme nødvendiggør åbenbart den slags sikkerhedstjek.
Læs mere om udstillingen her.

(Fotoet af Kurt Westergaard er taget sidste år, da han besøgte en anden »forfulgt« kunstner, Nadia Plesners udstilling i Bredgade. Gense den)

1. april 2012
Stor opstandelse i Odense 2. april kl. 11

8. oktober sidste år blev H.C. Andersen sænket i Odense Havn. Nu er genopstandelsens tid kommet.
Læs mere her


28. marts 2012
Den brølende og mindre brølende kronhjort er stadig populær. Se over 50 billeder her 

Et af dem er Kai Drews' maleri fra Dyrehaven.

24. marts 2012
Venedig
Skar de ægte malerier ud og erstattede dem med kopier i de originale rammer

Foto: Venezia Today
Side på engelsk.italiensk med video.

Fra 3.000 svenske til
65 mio. svenske


Kurv med blomster eller portræt?
Fotos: Christie's


Giuseppe Arcimboldo ca. 1527-1593 er en af verdenskunstens mest besynderlige malere. Motiverne er bygget op af frugter, grene, smådyr og andet. De fleste malerier tilhører museer, billedet herover har lige skiftet ejer. Proveniensen er »fornem«: svensk loppemarked, hvor det blev erhvervet for 3.000 SKR. Køberen forsøgte at få 12.000 SKR for det, men uden held hvorfor det i 1999 blev sat til salg hos Stockholms Auktionsverk, vurderet til 50.000 SKR og købt af en udenlandsk kunsthandler for 880.000 SKR. Denne sendte det 28. januar 2000 til Sotheby's i New York, vurdering 200.000-300.000 dollars med et slutbud på 1,3 mio. dollars købt af Martin Zimet fra New York-galleriet French & Company. I 12 år forsøgte han at sælge det for i SKR 65 mio., men uden held. Han satte det så til salg hos Christie's i New York 25. januar 2012, vurderet til mellem 3 og 5 mio. dollars. Men det solgtes ikke. Zimet udstiller det så på årets Maastricht 2012, slår 20 mio. SKR af og forlanger 45 mio. omregnet til SKR. Nu bliver det endelig solgt, iflg. pressemeddelelse fra messen til en europæisk samler: »A reversible anthropomorphic portrait of a man composed of fruit by the 16th century Italian painter Giuseppe Arcimboldo was sold to a European private collector by French & Company of New York«. Prisen er hemmelig. Men fra 3.000 SKR til på et tidspunkt 65 mio. SKR er en ordentlig vandring i pris. Flere steder er det omtalt på nettet, bl.a. hos svenske Barnebys. Og i 2010 var det udstillet på National Gallery of Art i Washington. 
Se hele det spændende katalog.


13. marts 2012
Forbryderfotografi af verdens mest berømte kunsttyv til salg i Paris

Vincenzo Perrugia, hedder manden herover. Han blev berømt som manden, der i 1911stjal Mona Lisa og havde det i to år. Fotoet er vurderet til mellem 1.500 og 1.800 Euro. Hvor mange kopier findes af fotografiet? Tag til Tajan i Paris.

Sølvbryllup
Maastricht i 25 år

Den berømte kunst- og antikvitetsmesse finder sted 16.-25. marts. Billedet herover udstilles af det svensk-engelske galleri Åmells. Det er Anders Zorns (1860-1920). Kärleksnymf (Love Nymph), malet i London i 1885. Akvarel på papir., 113x71.5 cm. Åmells udstiller også et selvportræt af Krøyer. 260 udstillere fra 18 lande er med. Ingen danske. Læs om messen.
(Se det imponerende katalog, 644 sider)


Uhadada! Hvor blev
hun forskrækket


Er du til den type spændende motiver, så tag en tur til Texas, Heritage Auctions, verdens tredjestørste auktionshus, større end Lauritz.com. Men helt billigt er det nu ikke. Tag straks afsted.

8. marts 2012
24 forfalskede Dalí-signaturer

Herover en af dem. Se resten.

Redaktøren slapper af
Hvorfor ikke nyde solen, mens andre jager skurkene?
(fold redaktøren ud)

Så er der et par friske svindelsager om
Picasso og Dalí afsløret af Fine Art Registry

Læs her

6. marts 2012

Hvem er de mest kriminelle?
Foto: Lars Svankjær
»Køber man stjålne designermøbler, er man med til at føde de mest modbydelige kriminelle miljøer, vi har«, siger justitsminister Morten Bødskov til SN.dk
Privatfoto
»Beskytter man kriminelle dommere, er man med til at føde de mest modbydelige kriminelle miljøer, vi har«, siger redaktør, forfatter og journalist Preben Juul Madsen til Kunstnyt.dk

Berlingske 6.3. 2012:
»Justitsministeren slår til mod fodboldbøller.«
Hvornår slår han til mod det kriminelle retsvæsen?


2. marts 2012
Retssag
Hjem ejer
Modiglianis
maleri?

Foto: Christie's

Amedeo Modigliani (1884-1920): Homme assis (appuyé sur une Canne), 1918. 126x75 cm. Senest solgt 25. juni 1996 af Christie's i London for £1,9 mio. i hammerslag, omkring 17 mio. kr. I 2008 forsøgte Sotheby's at sælge det i New York med højeste vurdering på $25 mio., ca. 146 mio. kr. med daværende kurs. Men det ville ingen betale. Nu strides parterne om, hvem der ejer det. Det er en historie, som går tilbage til nazisternes forfølgelse af jøderne under 2. verdenskrig. 61 numre indholdt auktionen i 1996, bl.a. 6 værker af Picasso, 6 af Chagall, 5 af Magritte, 5 af Klee og et enkelt af van Gogh, en blomsteropstilling solgt for 25,4 mio. kr. Auktionens dyreste blev Georges Braques Bouteille et Clarinette, udført 1910-11, med et hammerslag omkring 29 mio. kr. Læs om slagsmålet i The Art Newspaper.

29. februar 2012
Hun er en af verdens dyreste fotografer

Cindy Sherrman f.1954. Untitled #388. 2003.
Solgt 16. februar 2012 hos Phillips de Pury & Company, London, for godt og vel 3 mio. kr. Rekorden for et af hendes fotografier er omkring 6,5 mio. kr.
(Foto fra kataloget)
Se hele auktionen.


22. februar 2012
Pastel af Skrig under hammeren 2. maj hos Sotheby's i New York

Foto fra Sotheby's homepage
Edvard Munch: Skriget (Skrik), 1895. Pastel på plade. 79x59 cm. Motivet findes i fire udgaver, dette er det sidste i privateje. Det mest berømte af de fire, et oliemaleri, gouache og pastel fra 1893, hænger på Nasjonalgalleriet i Oslo. Munch Museet ejer et maleri i tempera fra 1910. Det blev i 2004 stjålet, men fundet igen i 2006. Maleriet på Nasjonalgalleriet har også været stjålet, i 1994, først fundet adskillige måneder efter. Der er endnu ikke fastsat en vurderingspris, men nogle steder taler man om en formodet pris omkring en halv milliard. Læs mere hos Sotheby's.
(Det skal bemærkes, at originaltitlen på Munchs maleri er Skrik, ikke Skriket, men det bliver i daglig tale altid omtalt som Skriget, i bestemt form. Hvilket altså er forkert).


20. februar 2012
Fik seks års fængsel for at sælge en Derain-forfalskning.
Nu i samarbejde med fotograf om »Beltracchi Project«

Maleriet herover var en forfalskning, solgt for over to mio. pund af Christie's i London 2007 med en ægthedserklæring af Derain-»eksperten«, Michel Kellermann, kendt fra den danske Derain-sag, som endte med et grotesk justitsmord. Læs om kunstsvindleren Wolfgang Belttrachis nye projekt.
Mød også fotografen her. Læs mere her om den vanvittige Derain-sag, der afslørede hele den danske presse som uduelige skodjournalister, der bakkede forbrydelsen op og roste de kappeklædte svindeldommere ved at tie forbrydelsen ihjel. 


15. februar 2012
400 stjålne værker af Appel fundet i engelsk pakhus

Læs om det i The Guardian

8. februar 2012
Elizabeth Taylors van Gogh indbragte ca. 80 mio. kr.

Van Gogh: Vue de l'asile et de la Chapelle de Saint-Rémy, 1889. 45,1x60,4 cm.
Solgt 7. februar hos Christie's i London. Proveniensen går tilbage til broderen Theo van Gogh, og efter hans død, hans kone Johanna van Gogh-Bonger. Hun solgte det i 1907 sammen med otte andre billeder til en af de store parisiske kunsthandlerikoner, Paul Cassirer, som betalte 9.000 gylden for alle ni. Samme år solgte Cassirer det til Margarete Mauthner, Berlin, for 500 gylden. I 2007 krævede arvinger efter Mauthner maleriet udleveret af Elizabeth Taylor, da de påstod, det var stjålet af nazisterne under 2. verdenskrig. Men retten påviste, at det ikke var stjålet, men solgt på normal vis. I 1963 havde Elizabeth Taylors far købt det hos Sotheby's i London, og hun arvede det så efter faderens død. Auktionens dyreste blev en skulptur af Henry Moore fra 1951. Hammerslag omkring £19 mio., ca. 150 mio. i danske penge. Se hele auktionen.

4. februar 2012
Det franske skattevæsen
kræver små 2 mia. kr.
konfiskeret fra det berømte
kunsthandlerdynasti
Wildenstein, et af verdens
mest magtfulde i branchen,
grundlagt 1875 af Nathan
Wildenstein
. Læs mere

(også om kriminalitet i kunstverdenen)

Læs endvidere: 10 berømte kunstværker ødelagt. Blandt disse et ikke ukendt dansk.

25. januar 2012
Den kendte journalist og forfatter Erik Haaest er død.
Han blev 76 år.


Erik Haaest er død efter længere tids sygdom. Han er kendt for en lang række bøger om blandt andre Sven Hazel, dobbeltmordet på Peder Bangsvej og senest Amagermanden, som udkom før denne idømtes livsvarigt fængsel.
Wickipedea kan læses om Haaest, som var en fremragende forfatter.

Hans egen hjemmeside fortsætter som mindeside og vil i nærmeste fremtid blive udvidet med erindringer og andet om denne store personlighed. 

11. januar 2011
Svindlerne er dygtigere end eksperterne
Panik og frustrationer i den internationale kunstverden.
Skandalen omkring det verdensberømte Gallery Knoedler, som sidst på året brat lukkede, vokser.

Billedet herover solgtes i 2007 som ægte Derain, men afsløredes som falskneri. Men ægthedserklæringen var ægte nok, den havde Derain-»eksperten«, Michel Kellermann, kendt fra den danske Derain-sag, underskrevet. Og den kendsgerning sniger den danske presse, med Camilla Stockmann i spidsen, sig uden om. Og det gør hun af én bestemt grund. Ifølge The Art Newspaper vokser den tyske sag om kunstsvindel sig større og større. Nu er malerier af verdens dyreste kunstner i 2011 også i søgelyset. Læs mere her.

27. december 2011

Kunstnyt.dk er åben hele døgnet, hele året. Mens Lauritz-eksperterne sover og andre holdt juleferie, har redaktionen blandt andet i det store udland besøgt et verdensberømt museum og viser straks i det nye år lidt fra en spændende udstilling med en særpræget kunstner.


21. december 2011
Et rigtigt julebillede
Der betales stadig millioner for Carl Larssons kunst

Carl Larsson: Brita med julljus. Signerad C. L. Akvarell på papper,
50 x 32 cm. Utförd år 1900.
Solgt december 2011 hos Stockholms Auktionsverk for 5 mio. svenske kroner.

Gå til Stockholms Auktionsverk

15. december 2011
Bukowskis, Stockholm
Det forlod aldrig P.S. Krøyer

6. december solgtes det lidt atypiske Krøyer herover hos Bukowskis for 42.000 svenske kroner. Læs mere

13. december 2011
Bornholms Kunstmuseum
har erhvervet Zahrtmanns

Leonora Christines død

Malet 1901. 108 x 112 cm. For kun 35.000 kr. i hammerslag, 20.000 under vurderingen, hos Bruun Rasmussen 29. november 2011 kan dette kendte Zahrtmann-maleri fremover beskues på Bornholms Kunstmuseum.
Det skulle have været hængt op i dag tirsdag den 13., men pga stormen har færgen, som meget apropos hedder Leonora Christine, ikke kunnet klare turen. Fuglsang Kunstmuseum har et tilsvarende motiv, malet i 1897. Zahrtmanns priser er gået en hel del tilbage i nyere tid, der kendes priser 10 gange højere end de 30.000.


8. december 2011
Bladtegneren Erik Werner
er død, 81 år.

Erik Werners portrætter af kendte personer er noget af det ypperste inden for stilarten. Han havde en fantastisk evne til at portrættere, så enhver kunne se, hvem det var, og han var aldrig ondskabsfuld i sin streg. En stor kunstner er gået bort.

6. december 2011
Lørdag den 10. december
Mange gode malerier hos Holstebro Auktioner af blandt andre Ilsted, Søndergaard, Zahrtmann, Trampedach, Arnoldi og Ortvad

Herover Jens Søndergaards En sommerdag på Bovbjerg, 1951. 172x200 cm. Vurdering 75.000 kr. Auktionens højest vurderede er Peter Ilsteds Pige siddende på trappe. 70x70 cm sat til 175.000-200.000 kr.
Se hele kataloget.


3. december 2011
New Yorks og hele USA's ældste galleri, det prestigefyldte Knoedler & Company lukkede brat 30. november 2011

Det menes, at årsagen til den bratte lukning skyldes en retssag om et maleri galleriet har solgt som ægte Robert Motherwell til $17 mio., omkring 93,5 mio. danske kr., men som eksperter har erklæret at være et falskneri.
Galleriets pludselige lukning skete midt i en udstilling med skulptøren Charles Simons f.1939, som skulle løbe til 22. januar 2012. Knoedlers homepage fortæller blot, at galleriet er lukket.
Annoncen herover er fra 1965/66 og oplyser, at galleriet blev startet i 1864. Andre steder nævnes 1846 og 1857.
Se annoncen større.
 

29. november 2011
Dødsfald
Den kendte kunsthandler Jens Bilø er død, 69 år. Jens Biløs far, Arne Bilø, som døde for en del år siden, var også en kendt kunsthandler.


21. november 2011
Paris lige nu
Munch på Pompidou

Rullende trappe på Pompidou
Frem til 9. januar 2012 kan ses en stor udstilling af Edvard Munch. Klik ind på museets homepage og se en video fra udstillingen. Se også en god video på Youtube. Fra Pompidou er en flot udsigt ud over byen, her mod Eiffeltårnet.
Her med kig mod Sacre Coeur.

(Fotos Kunstnyt.dk)

14. november 2011
Det ligner et
kedeligt feriefoto

Foto: Christie's
Men tag ikke fejl. Det er verdens dyreste fotografi, solgt 8. november 2011 hos Christie's i New York for 3,8 mio. dollars i hammerslag, 20,7 mio. kr.
Det er taget i 1999 af den tyske fotograf Andreas Gursky, f. 1955. Se mere på Christie's homepage.


11. november 2011
Et besøg værd:

Kunstforeningen
»
Kunst på arbejdspladsen«
blev etableret i 1954, med Knud W. Jensen, der senere grundlagde Louisiana, som foreningens første bestyrelsesformand

»Kunst på Arbejdspladsen« har et stort udvalg af kendte danske og internationale kunstnere. Herover et maleri af Anna Fro Vodder. Se alle kunstnerne og læs mere om foreningen, som udlejer kunst til virksomheder.

9. november 2011

Forlaget Strandbergs 150-års jubilæum. Mød forlæggeren og anklageren i Derain-sagen og sagen om Amagermanden, Anne Birgitte Stürup.

Læs mere om Forlaget Strandbergs 150-års jubilæum.

6. november 2011
Verdensrekord for Pedersen

To millionbud på dansk Cobra-kunst i Paris

Læs her

3. november 2011
Impressionistisk og moderne kunst solgt for over 1 mia. i New York hos Sotheby's.
195 mio. kr. for maleri af Gustav Klimt

Gustav Klimt (1862-1918): Litzlberg am Attersee. 1914. 110x110 cm. Solgt 2. november 2011 hos Sotheby's i New York. Attresee er Østrigs største sø, og Klimt har malet adskillige motiver fra stedet, flere af dem med hammerslag over 150 mio. kr. De 195 mio. kr. er ikke rekord, vi skal et par millioner dollars højere op. Maleriet er først her i foråret 2011 udleveret til arvingerne efter tidligere ejer, som under krigen blev deporteret til Lodz og ikke vendte tilbage. Auktionen bød på andre høje hammerslag, Picasso 110 mio. kr., Caillebotte 86 mio., Monet og og Kandinsky hver 43 mio. Se alle salg.
Se video med Klimt og andre salg



Arkiv

Kunstnyt.dk (denne spalte)

18.3. 2011 til 1.11.2011

4.10. 2009 til 17.3. 2011

1.8. 2008 til 30.9. 2009


Kunstnyt.dk (denne spalte)
1. 12. 2006 til 31.12. 2007


Kunstnyt.dk (denne spalte)
0101.2008 til 3007.2008

Arkiv

     

 

 

 

site statistics